Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.
Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.
Magten, æren og indflydelsen
Magtsyge er i bund og grund et uudtømmeligt emne. Ikke fordi magtsygen, som sådan, er en specielt kompleks sygdom; mere fordi vi mennesker lider så forskelligt under den. Fordi magtsyge-virussen påvirker forskellige mennesker forskelligt. Det er med argument i denne menneskelige forskellighed, at denne serie om magtsygens overordnede tendenser og symptomer er født. Vi må se på magtsygen i helikopter-perspektivet, for ikke at fare vild i det smittede individs særlige kendetegn.
I de tidligere dele af denne serie har vi kigget på magtsygens 3 klassiske symptomer:
- Sort/hvid tænkning.
- Arrogance.
- Narcissisme.
I nærværende indlæg skal vi se på en af de mest brugte manipulationsmetoder iblandt mennesker smittet med magtsyge: Tredje-parts indblanding.
Tredje-parts indblanding
Magtsyge mennesker har en tendens til at samle sig i mindre grupper, hvor de opererer indenfor et lidt finurligt ”æres-kodeks”. Det er en super effektiv måde at være styrende på, for den/de stærkeste af dem alle. Men prisen både menneskeligt og potentielt økonomisk alle andre i gruppen betaler, er meget høj. ”Klimaet” i magtsyge-grupperinger er hårdt og ubarmhjertigt – og af selvsamme årsag slår mennesker, både med og uden magtsyge, sig enormt herpå.
Toppen af en sådan gruppering vil vurdere sig selv som ”de(n) rigtige”, ” de(n) modige”, ” de(n) indsigtsfulde og selvopofrende. Realiteterne er nu en helt, helt anden. De står på et fundament af sort/hvid tænkning, arrogance og med et usundt fokus på egne interesser.
Deres mod er reelt dumdristighed.
Deres indsigtsfuldhed er baseret på ”lånte fjer”.
Deres ”selvopofrelse” tjener at være manipulerende på en selviscenesættende vis.
Det ultimative kick, for de fleste der lider af magtsygens gavmilde beruselse, er påvirkningen af andre mennesker via 3. parts-indflydelse:
- En sms der får en embedsmand til at overskride sit mandat på en måde, der virkelig rammer fjenden.
- En minister der kan skabe indflydelse på retssags udfald, der uden denne indflydelse ville kunne ramme selvsamme minister, lige i nakken.
- Den offentligt ansatte der kan producere myndighedsdokumenter, baseret på egne interesser, der videresendes til andre instanser, der så kan troværdighedsvaske disse ved, at de nu danner grundlag for afgørelser her.
Det er for den magtsyge et afhængighedsskabende sus, at kunne mule fjenden via tredje-parts indflydelse. Den magt-raske vil længe før tænke: ”Nu går den ikke længere”, og vil ofte løse tingene langt mere kreativt og gavnligt for andre. Ikke kun sig selv. Men det er også en af de store forskelle på den magtsyge og den magt-raske.
Den magtsyge vil lige nu sidde og læse med, være en smule ophidset ved den blotte snak om ovenstående, hvor den magt-raske vil blive en smule kvalm over tanken om, hvor gennemgribende dette påvirker andre menneskers liv dagligt.
Derfor elsker den magtsyge tredje-parts indflydelse
Grunden til den magtsyge er så vild med konceptet tredje-parts indflydelse er, at det går rigtig godt hånd i hånd med den magtsyges tendens til at ansvarsforskyde. Det var jo tredje-part der ”gjorde det”. Jo vist, den magtsyge skrev da sms’en (hvis de bliver tvunget til at indrømme dette), men samtidig havde ”man” da helt tillid til, at tredje-part ville sige fra – hvis indholdet heraf var et problem. Tredje-part er jo eksperten – den magtsyge selv er jo blot undersøgende generalist.
Historien er selvfølgelig anderledes bag lukkede døre – der hvor medløberne og dem der deler ”æres-kodekset” opholder sig. Her er ”man” magtfuld, handlekraftig og lidt klogere end ”de fleste”.
Tredje-parts-konceptet passer også rigtig godt ind, når der for den magtsyge ideolog skal skabes et ekkokammer. Et rum hvor dennes ideologiske overbevisninger bekræftes, i særlig grad aldrig modsiges, og derfor kan retfærdiggøres at benyttes til at bedrive indflydelse. Selv der hvor denne ideologi er yderst skadelig for de individer, der rammes af denne. Her er det, ifølge den magtsyge og dennes disciple, selvfølgelig blot de ofre der skal til, for at den magtsyge kan sikre og redde en meget større og mere nobel sag. Det er klart.
Det mest uhyggelige ved tredje-parts indflydelse er, at de logiske slutninger helt forsvinder. Det betyder grundlæggende, at det der sker omkring dem der rammes af tredje-parten (dem der er den magtsyges ofre), ikke giver det mindste mening. Det kunne være retssagen, hvor der fremlægges dokumentation, afgives partsforklaringer og der efterfølgende afsiges dom, der peger i helt andre retninger end hvad retssagens faktuelle indhold peger på. Igen står ofrene tilbage med en hul følelse indeni. Med en følelse af at intet giver mening. Uden viden om at dommeren er den tredje-part, som den magtsyge agerer igennem. En sådan dommer må nok ikke forventes at være meget villig til at indrømme, at denne agerer tredje-part på en anden parts vegne.
Dette kunne jo ryste hele retsstatens fundament! Og det går jo ikke – for netop dette fundament er det, man nu kan agere tredje-part fra. Derfor vil dem der deler den magtsyges æres-kodeks håne offeret. Gerne i en grad der gør, at problematikken end ikke undersøges for en eventuel aktualitet. Alt er blot tossede konspirationsteorier.
Konspirationsteorier
Dette er et vigtigt emne at sige lidt om i denne sammenhæng. Grundlæggende er konspirationsteorier teorier, der ikke kan dokumenteres og underbygges – men stadig fastholdes. Ofte er konspirationsteorier ligefrem udfordret af solid og konkret dokumentation, der modbeviser konspirationsteoriens grundtese. Dette uden at den der bærer konspirationsteorien i ”hjertet” er motiveret for, at tage denne konkrete dokumentation med ind i sin samlede analyse.
Omvendt anvendes konspirationsteori også ofte, når mennesker er uenige med hinanden. En signifikant gruppe er ofte meget gavmilde med, at kalde og se andre mennesker som tossede. ”De skyldige” her kunne være dem, der har taget en personlig beslutning om, at de stoler på domstolene. Dem der ikke deler samme personlige overbevisning om tilliden til domstolene kaldes ”sølvpapirshatte”. Dette uden et større indblik i at egen tillid til domstolene er en ideologisk beslutning. ”Regnestykket” er dog blottet for andres oplevelser, og der opnås ikke en samlet konkret vurdering, der kan hjælpe begge parter til at se domstolene lidt mere klart.
Bliver vi i magtsygens terminologi, vil det mere præcise billede højst sandsynligt være, at netop fordi også domstolene bedrives af mennesker, vil der være de samme ”menneskelige udfordringer” ved domstolene, som der er alle andre steder i samfundet. Tænk over hvad en drabsefterforsker eller revisor ser om mennesker og deres villighed til at indgå i reelle konspirationer.
Hverken dommeren, betjenten, terapeuten, vikaren eller postbuddet vil qua sit hverv være mere eller mindre objektiv. Objektiv er yderst svært for mennesker. Jo mere magt der er involveret – jo mere fordærv vil der potentielt være til stede. Magtsyge findes ikke uden magten er til stede.
Enden er nær
Vi nærmer os enden på dette korte blik ind i tredje-parts indflydelse. Et yderst effektivt redskab til gaslighting og at skabe tvivl i menneskers tillid til egne oplevelser. Hvis det altså er det man ønsker at efterlade her i livet.
Jeg håber dette indlæg rammer langt flere, der vil kunne anvende dette til forsvar af egen integritet – fremfor dem der blot anvender dette som en manual i ”hvordan…”. Desværre interesserer den magtsyge sig i langt højere grad for dette, end den gennemsnitlige magt-raske.
