Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.
Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.
Grundlæggende om magtsyge
Jeg tænker, det er rimelig åbenlyst at en blog-serie om magtsyge, hverken er feel-good eller ”easy-listening”? Den vil nok heller ikke ”pumpe dig op” og løfte din energi til nye højder. Den læner sig nok mere over i noget læring og konfrontation. Spørgsmålet er jo altid ”bare”: ”Er uvidenhed virkelig lyksalighed, eller skader det, vi ikke ved os i virkeligheden i udsøgt grad?” Skal vi underholdes eller uddannes?
Det mest skræmmende ved magtsygen er nok, at man ikke lige kan se hvem, der er smittet via overfladiske tjeklister. Den magtsyge har ikke særligt tætsiddende øjne eller en sort streg i panden. Den magtsyge er et menneske, der ligner et menneske – ganske som dig. Helt og aldeles ligesom dig. Vi er altså alle i samme båd, med det her!
Magtsyge ses i alle sammenhænge, fra den lille familie på 3 til de helt store politiske linjer.
Vi konfronteres dagligt med hvidvasknings-, skatte- og kommunale skandaler og tænker på finurlig vis stadig: ”ja ja, der er nok noget galt med dig”, når et medmenneske åbner munden og fortæller historier om magtsygens håndgribelige konsekvenser. Vi ønsker simpelthen ikke at skulle sluge virkeligheds-bidder, der er større end behageligt. De fleste af os fortrækker (selvfølgelig), at livet kan glide ned som en flydende, lunken og overskuelig masse. Derfor er det ”bare” langt nemmere at se på hinanden som enkeltstående og konspirerende tosser, fremfor at skulle konfronteres med, at det tossede rent faktisk foregår. Dette på langt større skala, end hvad det enkelte individ kan præstere at fantasere og konspirere sig frem til.
Det her indlæg – det første af i alt fire – ser på diagnosen magtsyg og nogle af de helt grundlæggende symptomer. De tre næste indlæg går ”mere til stålet”, og kommer med helt konkrete og virkelighedsnære eksempler på, hvordan magtsygen ser ud, udøves og vel-trives rigtig, rigtig mange steder i vores samfund og liv.
Lad os komme igang
Vi mennesker er grundlæggende dårlige til at se og gennemskue bedrag. Vi tror ofte, at vi er helt vildt gode til at gennemskue bedraget, og vi provokeres voldsomt af at blive konfronteret med følgende faktum: Vi stinker til det (også dig). En af magtsygens følgesvende er løgn og det nævnte bedrag, og dette er af helt afgørende vigtighed. Den magtsyge er ofte verdensmester i at gennemskue andre menneskers behov, og give os lige præcis det, vi gerne vil have. Derved at få os til at overgives os til deres ideologier og idéer. Ofte er prisen herfor langt højere, end det den magtsyge tilbyder som “betaling”.
Den magtsyge ligner altså, pga. deres evne til at give os det vi gerne vil have, ofte os selv på skræmmende vis. Det er lige præcis derfor, at den magtsyge ofte kan gå i årtier og udvise symptomerne, uden at blive ”diagnosticeret”.
Diagnosen: Magtsyg.
Som gældende ved enhver anden farlig sygdom korrumperes patienten af magtsygen. Den både dulmer og ændrer vores sansers funktionsniveauer. Den forstyrrer vores generelle tilstand, og den påvirker vores dømmekraft negativt. Den trækker vores opmærksomhed indad mod lindring af sygdommens symptomer, og det farver i den grad vores adfærd overfor andre. Men magtsyge er ikke en somatisk sygdom, det er en psykologisk sygdom. Den er altså ikke fysisk som influenza, men læner sig mere opad psykiske sygdomme. I virkeligheden mere opad personlighedsforstyrrelser.
Magtsyge er også i familie med misbrug. Både fordi den magtsyge notorisk misbruger sin magt, men også fordi den magtsyge står i et afhængighedsforhold til “det at have magt”. Det får den afhængige til at misbruge magten i sig selv. Til at misbruge andre mennesker – for at manifestere sin magt og derved få det næste ønskede magt-fix. Den magtsyges psykologiske udsyn ændres eskalerende i sygdommens perverterede retning, som direkte konsekvens af hvad magten gør ved ham/hende. Det kan siges sådan, at den magtsyge ikke kan rumme magten.
Den magtsyge kan f.eks. have en oplevelse af at være alvidende, fordi personen i en længere periode har kunne udøve sin magt ved at fjerne, kritisere og nedgøre de klartseende mennesker, “man” omgives af i hverdagen. Mennesker, der på en eller anden måde har udfordret den magtsyges udsyn, eller har påpeget at den magtsyge rent faktisk er invaderet af en ”frygtelig virus”. En ”virus” der agerer nedbrydende på alle de ”celler” i kroppen, der normalt evner at se verdenen, som den er – fremfor at understøtte det udsyn sygdommen advokerer for.
En del af den magtsyges udfordring er, at han/hun har bidende svært ved at indse, at han/hun er syg. Det er ofte en lang smertelig, krævende og konfronterende behandling, som en helbredelse kræver. Derfor er det ofte en udfordring at komme sig. Magtsyge i sin fremskredne form, er ofte autoimmun.
3 klassiske symptomer på magtsyge
Magtsyge er en kompliceret sygdom, som har mange facetter og mange ansigter. Men de 3 følgende symptomer viser sig stort set altid i den magtsyge. Om den magtsyge f.eks. er højt intelligent eller ej, det vil selvfølgelig farve billedet, og hvordan symptomerne viser sig. ”Kommunikerende” kan f.eks. både betyde god til at kommunikere, men kan også betyde at personen blot taler uafbrudt.
Symptom nr. 1 af 3: Sort eller hvidt
Den magtsyge har altid (mindst) to sider. Den side vi ser, når den magtsyge får sit magt-fix og derfor er ”tilfreds”. Ofte charmerende, interesseret, nærværende, kommunikerende og rummelig. Og den anden side når den magtsyge er grebet af sine magt-abstinenser, og derfor er grænseoverskridende, dominerende, intrigant, ekskluderende og hensynsløs. Folk der ikke er magtsyge har selvfølgelig også nogle af disse træk, men hos den magtsyge er skiftet mellem de to sider papirtynd. Klik, klik – fra hvidt til sort på et splitsekund – og tilbage igen når du endelig makker ret. De fleste almindelige mennesker bliver manipuleret herved, ganske enkelt fordi vi ikke kan nå at omstille os ligeså hurtigt, som den magtsyge evner.
Eksempler
Lederen, der på få sekunder skifter mellem hård kritik og anerkendelse.
Forælderen, der på få sekunder går fra skæld ud til omsorg.
Sælgeren, der på få sekunder går fra tilbydende til kritiserende.
Symptom nr. 2 af 3: Arrogance
Arrogance er en lidt ”finurlig” størrelse. Ofte bruges begrebet som et mod-angreb, når andre har en attitude, vi ikke bryder os om. Men arrogance er i bund og grund en psykologisk indstilling, som til tider kan udtrykke sig ved en højrøvet adfærd. Men arrogance kan udtrykke sig på så utroligt mange andre måder også.
Helt grundlæggende er arrogance en psykologisk tilstand, hvor vi hæver os over egne kompetencer. Til tider kan det være relevant at hæve sig over andre mennesker. Lad os sige du indgår i en sammenhæng hvor én eller flere personer omkring dig, af guderne skal vide hvilke årsager, forsøger at ”trække dig ned” og holde dig nede. Her er det relevant at hæve sig over disse mennesker, få dem skubbet fra dig og få stoppet deres angreb.
Det kan også være relevant at sætte dig under andre mennesker. Et eksempel kunne være en situation, hvor en anden besidder en vigtig viden og /eller kunnen, som du gerne vil lære at beherske. At sætte sig i et lærer/elevforhold er relevant, for at læringen bliver så effektiv som muligt. Læreren er autoriteten. Eleven er den ”underdanige”. Dette forhold kan for en periode være frugtbart.
Men, når vi psykologisk hæver os over eget kompetenceniveau – fagligt som personligt – opstår der en ekskluderende tilstand, som er giftig, når den opstår i et menneske, som besidder en eller anden form for magt over andre menneskers liv. Et menneske der uvidende, overfladisk og ureflekteret vurderer sig bedre end andre, og bedre end det reelt er, så kan vi kalde dette menneske arrogant. Dette kan udtrykke sig på utallige måder.
Eksempler
Den personligt dysfunktionelle sagsbehandler, der bilder sig selv ind, at de hjælper andre, imens de reelt skader andre.
Politibetjenten der tror, at ordene der kommer ud af dennes mund, er loven.
Terapeuten, der reelt tror at vide, hvordan andre bør leve deres liv.
Symptom nr. 3 af 3: Narcissisme
I tidsånden lever der en kliché om, at troen på sig selv har nærmest magisk indvirkning på omgivelserne. Det kan derfor virke en smule kontroversielt at udfordre dette, ikke desto mindre og lige præcis derfor, er det yderst relevant at sparke lidt til denne overtro.
”At tro på” er forbeholdt de højere magter. Ikke dig og mig. Kan vi via vores adfærd vise os selv, at ”man” kan have tillid til vores evner og kompetencer, så er det helt fint. Blander vi det med modet til også at evaluere de situationer, hvor vores evner ikke slår til (anti-arrogance), så vil jeg påstå, vi er psykologisk sunde mennesker.
Om du eller jeg ”tror på os selv” eller ej, så står solen stadig op i morgen. Om vi lykkes eller fejler, om vi er lykkelig eller ulykkelig, så gør det grundlæggende ingen forskel for andre end os selv – og vores børn hvis vi har ”sådan nogle”.
Den magtsyge har en tendens til at forelske sig i sig selv, og derfor overfortolke egen vigtighed. Den magtsyge tror at troen på sig selv ”rykker ved universet”, og overser herved hvor vigtige dyder som flid og selvrefleksion er. Den magtsyge arbejder på selvtroen, mere end han/hun arbejder på at øge den tillid, andre har til dem. Den magtsyge fokuserer på egen succes, og finder det svært at forstå, at andres succes er lig med deres succes. Evnen til at skrabe penge til sig, forfører ofte den magtsyge til at tro, at han eller hun er rigtigt på den i sin svulmende selv-tro.
Det narcissistiske symptom bringer den magtsyge tilbage til fordoms tid, hvor mennesket helt alvorligt troede på, at jorden var centrum i universet. Dette psykologisk baseret på, at det jo er på jorden JEG/VI bor, så derfor må jorden naturligvis være universets centrum. En relativt umoden tankegang. Har data senere vist os!
Eksempler
X-faktor deltageren der mener at skulle udtages til live-shows, fordi han/hun drømmer om at blive berømt.
Mennesker der mener, at fordi de har en mening om politik, at så ved de noget om politik.
Folk der shopper, fordi de så fortæller sig selv, at pengene begynder at flyde ind med positivt fortegn. Tesen er: ”At bruge penge tiltrækker penge”.
Konklusion
Både du og jeg bærer lidt af disse 3 symptomer i os, men den magtsyge bærer alle 3 i fuldt flor.
Som den opmærksomme læser allerede ser, så kendetegnes den magtsyge også ved, at disse 3 symptomer står i forlængelse af eller ovenpå hinanden. Det sort/hvide tankesæt farver arrogancen. Narcissismen farver det sort/hvide tankesæt og så frem deles.
I de næste 3 indlæg vil jeg konkretisere hvordan disse symptomer udspiller sig i livet, ”in business” og i politik. I alt fra den lille familie på 3 til de større og meget indflydelsesrige lag i vores samfund.
Den magtsyge er blevet givet, eller har taget magt over andre. Magt er fuldstændig i orden. Jeg vil påstå den er nødvendig. Men magtsyge – nej tak.
Med ønsket om din frihed.
Christian Campbell
