Jeg glemmer aldrig min første kunde, hvor jeg skulle lave et udviklingsforløb for virksomhedens direktører. Jeg var meget, meget ung og respekterer dybt det det mod, som beslutningstageren udviste ved at ”slippe mig løs”. Jeg er er dig evigt taknemmelig.
Til en start
Jeg startede processen med at besøge direktørernes kontorer. Jeg så det ene imponerende diplom efter det andet, og bunker af spændende bøger. Når vi talte udbyttet heraf, var største delen noget med at tage tingene med i baghovedet. Det blev klart at der ikke sjældent, er en distance imellem den information og træning vi mennesker får, og det vi heraf formår at implementere.
Jeg var inspireret heraf, og ved at “dø af skræk” samtidig. Det var tydeligt at kunne jeg optimere denne distance, så ville forløbet blive en succes. Et gennembrud.
”Sandhedens time”
Første dag rundt om det imponerende konferencebord på direktionsgangen, fandt jeg ”kursus-materialerne” frem: Flotte sorte mapper, medfølgende en lækker fyldepen. Mapperne blev åbnet og første mand der bladrede lidt, kiggede op på mig med øjne der sagde: ”Hvad har du gang i?”
I mapperne var der ”kun” en linjeret blok. Intet andet. Spørgsmålet kom selvfølgelig: ”Hvad handler det her om? Mit svar: ”I glemmer det meste andre fortæller jer, måske egne notater virker bedre?” Heldigvis var første reaktion et grin. Sammen havde vi ved vores første møder opbygget nok tillid til, at direktørerne kunne se mig tydeligt: En provokation for at vække dem.
Udbyttet
Selvfølgelig havde jeg andet klar til dem end en linjeret blok, men samtalen vi havde om ”varm luft” og fine planer, der aldrig bliver til noget, var uvurderlig. Jeg har siden haft mange, mange af denne type samtaler rundt omkring, og de rykker stadig mere i forretningen, end ret meget andet.
