Fanget i Psykopatens net - Christian Campbell

Lyt til artiklen her: Fanget i psykopatens net

”Løb den anden vej!” er ofte det professionelle råd, vi får, når det står klart, at vi er ”oppe imod” en psykopat. Men hvad gør vi, hvis flugt ikke er en mulighed? Hvad gør vi, når vi er forbundet med en psykopat via børn, arv, bolig eller andet?

Forstå psykopaten og dine muligheder for løsninger meget bedre. Læs med her.

—-

Af Christian Campbell, Psykologisk Efterforsker & Business Provocateur.

En personlig kommentar fra ”skribenten”
Det er sjældent at mine ydmyge skriblerier om magtsyge og psykopati resulterer i en tsunami af direkte og personlige henvendelser; hvilket er fuldstændig naturligt og forståeligt. En glædelig læselyst er ofte første reaktion, og så kommer spørgsmålene i det små. Ikke sjældent ved ”kaffemaskinen” et eller andet sted, hvor vi diskret kan drøfte, at artiklerne er læst og derfra dele ideer, tanker, spørgsmål og personlige erfaringer.

Skammen ved at være blevet ført bag lyset, deler vi alle. Følelsen af at have ignoreret tydelige faresignaler, smager ofte intenst af havrådden citron – og oplevelsen af at blive affærdiget, som værende konspirations-teoretiker, når ”man” forsøger at få hjælp, er for os der står i relation til en psykopat ofte en fremadrettet og kronisk livs-præmis.

Denne artikel er ikke skrevet for at overbevise nogen om noget som helst. Den er ikke skrevet for at blive opfattet på en bestemt måde, eller for at blive vurderet. Den er selvfølgelig skrevet til den nysgerrige og åbne, men mest af alt til dig, der står i relation til en psykopat. Dig der ikke har mulighed for, at vi sludrer lidt herom ved ”kaffeautomaten”; har vi, er du også velkommen der.

Jeg vil forsøge at besvare så mange af de ”små spørgsmål” jeg har fået, så godt det er mig muligt. Det ”kræver” grundighed fra min hånd.

Lad os komme i gang.

Manipulation foregår i detaljerne
Det er helt almindeligt menneskeligt at antage, at andre bevæger sig igennem livet indenfor nogenlunde samme ”regler og normer”, som vi selv gør. Det kan være helt simple antagelser som, at selvfølgelig elsker forældre deres børn – for det gør ”jeg” jo. Selvfølgelig er politibetjenten ordentlig. Selvfølgelig vil pædagogen vores små poder det bedste, og selvfølgelig er en dommer ved domstolene objektiv og retfærdig. For det er ”vi” jo selv!?

Som beskrevet herover kan det sagtens være, men i samspil med en psykopat bruges vores (i deres øjne latterlige og naive) antagelser imod os. Den adfærd vi normalt oplever som troværdig iklæder psykopaten sig, når det passer ind, som en på- og aftagelig kappe, der tjener udelukkende til psykopatens personlige vinding. Gerne på andres bekostning; da dette gør ”det hele en smule mere spændende” set igennem øjnene i et psykopatisk sind.

Psykopaten kan vise sig værende et menneske, der smykker sig med f.eks. moderrollens bekymringer, empati og omsorg, som vi antager er denne rolle implicit – men bag ”glasdøre” (glasdørene vender jeg tilbage til) behandler sine børn skræmmende sadistisk og korporligt.
Et menneske der iklæder sig dommerembedets gevandter og emblemer, som bag dette røgslør udøver sit embedes magt, som var den en til personen skabt ejendel, der frit kan bruges til at afsige domme reelt baseret på hemmelige bagdørsaftaler.
Politibetjenten, som ifølge sine officielle honoreringer, FBI-kurser og erkendelser må være arketypen på en superhelt. En superhelt der benåder os alle på daglig basis, ved heroisk at trylle alt ondt i verden bort fra vores åsyn…….. så længe vi ikke kigger under ”motorhjelmen” vel at mærke. For får vi trådt denne helt over tæerne står registre, andre myndigheder og kontakten til anklagemyndigheden åbenlyst til fri afbenyttelse, for at drive personlige interesser i mål.

Psykopaten får ofte alt, alt for lang snor. Dette ganske enkelt fordi vi andre antager, at deres konkrete adfærd beskrevet af dennes ofre, må være urealistiske konspirationsteorier. Vi vil simpelthen ikke tro det er en mulig menneskelig adfærd, ej heller når beviset herfor står lige foran øjnene af os. Det bevirker ofte, at selv normalt dygtige fagfolk er klistret ind i psykopatens net, før de og vi opdager, hvad der reelt foregår. Når vi så opdager vi er marionetter i et ulækkert og ulovligt spil, går noget endnu grimmere i gang – men det vender jeg tilbage til senere.

Psykopaten holder sig ofte indenfor mange af de generelle retningslinjer i samfundet, men forvrider og manipulerer detaljerne i en sådan grad, at det åbenlyse pludselig farves og fortolkes ”helt hen i vejret”.

Psykopatens manipulation gennemskues derfor yderst sjældent af dem af os, der forholder os til ”sagen” i overordnede træk, eller ud fra en fast forståelsesformular. Dem, der dykker dybere ned i detaljerne, ser ofte psykopaten helt klart. Men at se psykopaten klart kan opleves som at stå helt alene i verden, i lange perioder, da langt de fleste af os iagttager psykopatens adfærd på et generelt og overordnet niveau. Derfor er vi ikke lydhør og åbne for, at det er noget andet end det på overfladen præsenterede, der reelt er på spil.

Hvordan fordrejes detaljerne?
De fleste af os antager at f.eks. titler, erkendelser, opnåelser og uddannelser er garant for noget kvalitativt. Psykopaten er helt vidende om denne generelle antagelse, læser f.eks. denne konkrete artikel interesseret og udnytter efterfølgende (hånligt grinende) vores modstand på ”tingenes aktuelle tilstand”. Herfra anvendes dette forhold ubekymret til egen personlige vinding. Ligeledes vores antagelse om, at hvis ikke vi møder alle mennesker med grundlæggende tillid, så vil samfundet brænde ned. Vi køber ind på antagelsen om, at kynisme og paranoia er det eneste alternativ til grundlæggende tillid – altså, at er vi ikke positive og åbne, så er vi automatisk enten paranoide eller kyniske. Og hvem gider være en kynisk og skeptisk ”eneboer”, der ikke stoler på andre?

Ja, det gør psykopaten, hvis det altså tjener formålet.

Det første skridt til at kunne løse mødet med psykopaten på andre måder, end ”blot” at løbe i den anden retning er, at vi er ”villige” til at afsøge nyt psykologisk territorie. Det fører os tilbage til ”glasdørene”. Det fører frem til første spadestik til at afdække, hvad det betyder at være fanget i psykopatens net.

Et meget hverdagsrelevant eksempel, inden vi åbner dette emne helt op, kunne være politifolk i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Til dagligt arbejder disse politifolk måske med mordsager. De vil helt klart møde psykopater – men dog ”kun” de psykopater der slår ihjel og/eller udøver vold. Når man hører disse politifolk beskrive en psykopat, er det i 9 ud af 10 tilfælde en morder de beskriver: Måske nok en morder med psykopatiske træk, men trækkene politiet ofte beskriver passer til morderen (altså profilen på en morder), sjældent psykopaten. Dette bevirker at de erfaringer man igennem tiderne har gjort sig med psykopater, der også slår ihjel og er voldelige, reelt ikke hjælper os meget i at forstå alle de psykopater, der ikke slår ihjel. De færreste psykopater har mord på ”samvittigheden”.

Et af de store opgør vi står foran er, at vi stadig fejlagtigt tror på, at flere mænd end kvinder er psykopater.

Handler bag lukkede glasdøre
Alle mennesker har skyggesider, og de negative er aldrig ”for børn”. Men en af forskellene mellem et ”normalt fungerende” menneske og et menneske med stærke psykopatiske træk er, at et normalt fungerende menneske ofte søger at skjule sine negative skyggesider. Det gør psykopaten for det meste ikke. Ikke helt i hvert tilfælde.

Det betyder, sat fuldstændigt på spidsen for eksemplets skyld, at psykopaten f.eks. begår et vanvittigt fysisk eller mentalt overgreb bag, måske nok lukkede, men dog glasdøre: Altså, mere eller mindre til frit skue for omverdenen. Psykologisk fungerer psykopaten dog på en måde, der gør, at de ofte ender med at vinde retssagen (som de selv starter op) mod ”vindueskiggeren”. En tilskuer som ved et tilfælde kom forbi, og kan bevidne mordet med en konkret videooptagelse på sin mobiltelefon, ender med at tabe ”spillet” til psykopaten, og bliver stemplet som vindueskigger. Psykopaten valgte at handle bag glasdørene, at udøve sine skyggesider med stor fare for at blive opdaget, men vinder den ”imaginære sag” over den ”uheldige” betragter. Ofret forbliver et offer uden retfærdigheden sker fyldest, vidnet gøres nu til bødlen og alt for ofte træder psykopaten urørt videre.

Det kunne konkret være lederen, der fyres for at udsætte en ansat for seksuelle krænkelser, men i virkeligheden var så uheldig at gennemskue, hvordan psykopaten brugte andre kollegaers IT-login til at lave ulovlige opslag i register med personfølsomme oplysninger. Disse oplysninger sælges måske videre med egen vinding for øje, eller gives videre for at have en tjeneste til gode hos modtageren. Dette negligerer bestemt ikke de situationer, hvor en seksuel krænker stilles til ansvar for sine handlinger. Det giver et realistisk og konkret eksempel på et tilfælde, hvor en psykopat benyttede vores iboende antagelser til at forføre os alle med.

Psykopaten kan ofte fremstå, som har hun eller han magiske evner – men heller ikke her er magi noget virkeligt. Psykopaten er ”blot” et menneske, der absolut ingen regler har og slet ikke reagerer ud fra vores andres antagelser om, hvad det vil sige at være et menneske. Derfor krydser psykopaten den ene lovmæssige, sociale og/eller menneskelige grænse efter den anden, som i din og min psyke er grundlæggende og menneskeligt iboende. Vi tænker altså ikke engang over, at vi har disse grænser og regler – men det gør psykopaten derimod, og bruger det aktivt imod os.

Psykopatens pupiller udvider sig måske ikke, når de lyver. De sveder måske ikke. De bliver ikke flove, når de tages med fingrene i ”kagedåsen” – medmindre denne konkrete psykopat har lært, at dette er det rigtige skuespil at iklæde sig. Derfor antager vi, at de er troværdige, trods vi selv ser dem ”lænet ind over liget – med en sav i hånden, smurt ind i blod”. Psykopaten forfører os til at tro, at deres fortællinger er vigtigere og mere valide, end den helt håndgribelige og åbenlyst tilgængelige data, vi har lige ved hånden. Data der i den grad modsiger psykopatens fortællinger. Psykopaten, som konsekvens af sin distance til alt det vi andre antager menneskeligt gør, at deres evne til at forstyrre vores virkelighedsopfattelse er nærmest magisk. De dygtigste af dem kan få hele nationer til at ”springe ud over kanten”. De snu af dem, får os til at glemme vores ”knapt så smukke historie” og ufortrødent at gentage den igen og igen.

Tager vi dette noget dramatiske billede med tilbage til ”almindelige” hverdagssituationer, betyder det, når en psykopat er på spil, at f.eks. kvinden (moderrollen) der udgiver sig som offeret, reelt er bødlen i familiens dynamik. Trods solid dokumentation for både chikane, bedrag, vold, embedsmisbrug og stalking vinder hun sympatien, og kan herved arrangere sig til ”en virkelighed”, der afspejler hendes indre. Dette fremfor en virkelighed, der drager konsekvens af hendes håndgribelige handlinger i den fysiske verden.

Nettet strammes
Psykopaten genkendes ikke på sine ”lovovertrædelser”, men ved den måde hun eller han forholder sig til dem på. Ikke alle mordere er psykopater, men alle psykopater mener reelt ikke, at deres ”forbrydelse” sådan rigtig er relevant at forholde sig til. Måske den blot er et middel til at opnå det ønskede resultat? Det kunne f.eks. være berømmelse, ophidselse eller ”at vinde”….. eller måske bare lige for at se, hvad der sker – for så sker der da et eller andet. Oftere end omvendt er psykopaten reelt stolt af egne bedrifter, også dem der skader alle andre omkring dem. Det er der, hvor alle vi andre ville opleve dårlig samvittighed. Forestil dig det: Et menneske der slet ikke har det aspekt i sig; dårlig samvittighed.

Det her med at: ”så sker der da et eller andet”, er ret centralt for mennesker med psykopatiske træk. Deres emotionelt nedtonede liv er generelt kedelige, og for at opnå emotionel effekt i dem selv, må psykopaten skrue højt op for ”volumenknappen”. Det gør at f.eks. tortur ikke ses som tortur for psykopaten. Denne ser tortur som et rusmiddel, der har samme effekt som alkohol har for andre. Derfor vurderer psykopaten tortur, hvis denne bruger tortur (fysisk som mental) som et hvilket som helst andet rusmiddel. Dette på samme niveau og måde, som vi andre vurderer det at forbruge alkohol på, til at opnå en ændret sindstilstand.

Dette er afgørende vigtigt at forholde sig til, hvis og når vi står i en blivende relation til en psykopat.

Derfor kan vi blive fanget i nettet
Der er noget kontra-intuitivt over det faktum, at psykopaten alt for ofte slipper afsted med sin åbenlyse grænseløshed. En grænseløshed som ovenikøbet ofte udøves bag lukkede glasdøre. Spørgsmålet om hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, er helt afgørende for os, der ønsker at kunne navigere i en verden, hvor også psykopaten spiller en reel rolle. Ja ok; ønsker og ønsker – i en verden hvor psykopaten er blevet en ufrivillig men dog fast bestanddel.

En af de afgørende elementer i psykopatens succesfulde manipulation, er dig og mig. Vi er tilbage til artiklens tidligere pointe med, at vi har en tendens til at insistere på, at alle andre mennesker fungerer nogenlunde ligesom os selv, sådan rent psykologisk. Psykopaten udnytter to meget vitale dynamikker i en stor gruppe af os. Det er måske helt op imod 70% af os alle sammen, som har psykologiske træk der gør, at vi potentielt ligger i denne gruppe. De to tendenser er:

At være udefra motiveret.
At følge trends og tidens tand.

Denne meget store gruppe af os har en overordnet tendens til at lade os glide med ind i den omkring os gældende kultur. Det kan ofte gøres os villige til at slippe vores egen bestemmelsespligt og -ret. Dette kunne være en dansk kommunes familieafdeling, som i hverdagen ledes af den tenderende psykopatiske centerchef, hvis spæde ansættelse startede i skyggen af den stærkt psykopatiske og rekordlange ansatte kommunaldirektør. Her ville en kultur baseret på psykopatiske perspektiver og emotionel indifference let kunne vinde indpas.

Om kultur
Kultur er den stemning og fælles front, som vi mennesker i grupper læner os op ad. Det implicitte og for gruppen åbenlyse, der måske for andre virker helt fremmed. At være hjælpsom, høflig, lydhør og nysgerrig kan være værdier, som har vundet indpas i en gruppes kollektiv, og kan derfor defineres som en kultur i gruppen. Kultur er noget vi oplever i alle sammenhænge, hvor vi har med grupper at gøre. Politisk, på jobbet, i fodboldklubben, i kampsportsforeningen og listen fortsætter. Vi må konstatere, at der i tiden sker et skred i flere og flere kulturer, hvor adfærd der læner sig op ad de psykopatiske værdier, har en tendens til at træde mere og mere i forgrunden.

Allerede nu er de fleste af os udfordret. Beskrivelsen herover er forbi, hvad vi ofte finder ”sandsynligt”. Ikke desto mindre er det lige præcis denne mistro, der gør, at psykopaten kan vinde indpas. En kommunaldirektør og en centerchef der begge har udprægede psykopatiske træk, der finder sammen i lille trygge og harmoniske Danmark? Det er forbi vores villighed til at forestille os, hvordan omverdenen reelt kan fungere.

Italienske tanker
Den Italienske økonom Carlo M. Cipolla udgav i 1976 en artikel han kaldte: ”The basic laws of human stupidity”. Det var en anden tid, et andet sprog og en anden verden vi levede i dengang. Jeg ser intet konstruktivt i, at vi kalder hinanden dumme. Dynamikkerne Cipolla beskrev er til gengæld yderst værdifulde, når vi står overfor at gennemskue, hvordan vi kan navigere i et liv, hvor psykopaten er blevet en fast bestanddel.

Cipolla beskrev en menneskelig adfærd, hvor en større gruppe end de fleste af os antager størrelsen på, indgår i adfærd der er direkte skadende for andre. Denne gruppe findes indenfor de 70% nævnt herover. Gruppen deltager generelt i uhyrligheder, uden rigtigt at opnå en særlig personlig vinding ved det. Denne type menneske er psykopaten ofte ekspert i at identificere og indlemme i eget netværk, og effektivt benytte behovet for udefra kommende motivation og lysten til at følge trends. At gøre det som fremstår som det samme, som alle ”de andre” gør.

Hvis du står i samspil med en psykopat, er det afgørende vigtigt du holder øje med denne gruppe mennesker. Dem der beredvilligt går psykopatens ærinde, uden rigtigt at opnå personlig vinding heraf. Fordi den pulje hvor denne gruppe findes indenfor, er helt mod 70% af os, så vil vi, ifølge Cipolla, møde langt flere af disse mennesker end vi regner med, er muligt.

Disse medløbere kan af psykopaten ”rekrutteres” stort set alle steder i vores samfund. Vi kan lede efter denne gruppes rationelle overvejelser eller personlige vinding ved at indgå i psykopatens agendaer, men de findes ikke, så vi finder dem ikke. Dette er måske det mest uhyggelige af alt: At vi mennesker kan indgå i uhyrligheder, uden at vinde noget ved det, uden nogen særlig eller logisk grund hertil. Vi gør ondt uden en egentlig grund eller årsag.

Her er det ligeledes afgørende vigtigt at huske, at alle de ”normale” tegn på troværdighed ikke gør sig gældende her. Vi kan måske fristes til at tænke, at sagsbehandleren da ikke ville gøre som denne gør uden en rationelt og forklarelig grund hertil? Måske vi vrider os i trøjen ved tanken om, at politibetjenten placerer forvirring, røgslør og ”beviser” – bare fordi? Hvorfor i alverden skulle dommeren dømme i overensstemmelse med en bagdørsaftale, fremfor en specifik sags objektive dokumentation?

Af den årsag der er beskrevet herover. Det har bl.a. Cipolla, men også andre, gjort sig tanker om.

En stor gruppe af os lader os motivere udefra og læner os op ad den kultur, vi omgiver os med (Følger tidens trends). Blandes disse to faktorer med begrænset selv-refleksion og en særlig kognitiv formåen, har vi den sammensætning som Cipolla beskrev. Psykopaten er villig til at udnytte dette, og flere har både historisk, gør det ligeledes lige nu og vil i fremtiden kunne påvirke sagers forløb, virksomheders overlevelse og landes skæbner baseret herpå.

Ligger brikkerne ”rigtigt”
En konsekvens af den psykopatiske psykologiske struktur er at psykopaten i omgang med andre mennesker agerer, som er de puslespilsbrikker stillet personligt til rådighed for psykopaten. Puslespilsbrikker som psykopaten er berettiget til at ligge, som hun eller han foretrækker det. At sikre sig, at puslespilsbrikkerne ligger så langt fra hinanden, at mange ikke kan se sammenhængen, er ofte psykopatens speciale. Derfor får psykopaten også ofte alt, alt for lang snor: Brikkerne (altså mennesker af kød og blod) forføres til at tro, at de ikke i fælles sammenhæng er med i at skabe et bestemt perspektiv. Det perspektiv psykopaten ønsker at skabe, hvilket yderst sjældent er i overensstemmelse med de objektive og reelle perspektiver.

Og som lovet vender vi her tilbage til: ”Når vi så opdager, vi er marionetter i et ulækkert spil, går noget endnu grimmere i gang – men det vender jeg tilbage til senere.”

Skammen ved at blive ført bag lyset, er for de fleste af os noget af en kamel at sluge. Kun ca. 15% af os vil på stående kunne rumme at ”sluge den” og ændre kurs. De fleste af os vil falde i fælden, hvor vi benægter realiteterne. De realiteter der ville afsløre psykopaten. De realiteter der konfronterer os med vores egen ”dumhed”. Vores indre idiot om man vil. Det bedste for alle ville være at kunne sige: ”Jeg blev sgu forført. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan, men det gjorde jeg. Ja, jeg var med til noget rigtig skidt – men nu retter vi op, og vigtigst af alt: Lærer af det! Men ”folk” forsvarer sig – fremfor at indrømme bedraget overfor sig selv – og sluge ”skammen” ved at blive ført bag lyset.

Men vi er alle mennesker. Og at begå fejl, blive forført og indgå i noget vi senere fortryder er helt i orden. Problemet opstår, når vi bliver ved og ved og ved med at indgå heri, fordi vi bøjer ”virkeligheden” og ikke vil lære af vores fejl. Denne adfærd beskrevet her i alle os andre, er det, der giver psykopater nærmest frit spil. De ved udmærket godt, at vi har gennemskuet dem, men de ved også godt, at vores egen frygt for skam gør, at de kan begå ”mord” bag lukkede glasdøre, uden at det får konsekvenser.

Fysisk mord.
Justitsmord.
Emotionelt mord.
Psykologisk mord.

Glasdørene er os andre, og vores følelser. Det er derfor, psykopaten ofte ”griner” af os og vores følelser. Hun eller han ser dem som en svaghed, og set psykologisk derfra hvor psykopaten står, er vores følelser en svaghed. At følelser i virkeligheden beriger menneskelivet til at være meningsfyldt, intenst, spændende, berigende og rigt har psykopaten ingen indsigt i.

Der hvor du og jeg kan stoppe os selv i, at være brikker i psykopatens giftige spil er, at vi dropper alle vores romantiske livsantagelser. At vi hver dag giver andre mennesker muligheden for at vise os, hvem de i virkeligheden er. Vi må lade alle lomme-psykologierne falde:

Man skal tro på det bedste i mennesker.
Hvis det er for godt til at være sandt, så er det det også.
Man skal være positiv.
Man skal være anerkendende.
Du kan ikke regne med andre.

Listen fortsætter. Vores tendens til at ville forprogrammere det vi møder i livet, for at opnå følelsen af genkendelighed og kontrol er vores største ”downfall”, når det kommer til at blive manipuleret af en psykopat. Eller af andre der ønsker at manipulere os negativt.

Hvis du er centerchefen i kommunen, kan du ikke stole på det dine ansatte siger, som default.
Hvis du er politichef, kan du ikke stole på dine betjente, som default.
Er du retspræsident kan du ikke stole på dommerne, som default.
Er du kollega med nogle, kan du ikke stole på dem, som default.
Har du en chef, kan du heller ikke stole på hende eller ham som default.

Du kan heller ikke som default, ikke stole på dem. Du må i livet være åben for at iagttage andre mennesker nysgerrigt, også dem du kender godt. Løbende.

Vi må bevæge os i livet ud fra, at vi åbent og nysgerrigt forholder os til hinanden. Der er altså ægtefolk, der er utro. Der er betjente der snyder. Der er sagsbehandlere der bryder loven. Der er bankfolk der stjæler. Der er forbrydere der forbedrer sig. Der er overfaldspersoner der ændrer sig. Der er bedragere der bliver retskafne.

Men psykopaten ændrer sig aldrig grundlæggende, og lader vi deres værdier være styrende i vores kultur vil alt, alt for mange af os indgå som puslespilsbrikker i dennes bedrag og manipulation. Vi vil udøve deres planer, deres visioner, deres billede af verden. Og det ønsker ingen af os.

Lad ikke dine politiske overbevisninger forblænde dig, når du bedømmer politikeren.
Lad ikke dine religiøse overbevisninger forblænde dig, når du bedømmer præsten.
Lad ikke dine overbevisninger om kærlighed forblænde dig, når du bedømmer din elskede.

Hvis du har et emne, som du godt kunne tænke dig en psykologisk analyse af, for at blive klogere på fordelene og ulemperne herved, er du velkommen til at skrive til mig. Så kunne dette måske blive det næste jeg skriver om.