Så er vi i gang
Uanset hvilken maskine du tager bruger, er der inden i den en ”mængde teknik”, der afgør, om den lever op til sin funktion. Kan telefonen ringe? Kan piskerisene dreje rundt? Tænder computeren og gør hverdagen nemmere? Situationerne er mange.
Som forbrugere af ”maskiner” kan vi i bund og grund være ligeglade med, hvordan teknikken inden i dem fungerer. Vores fokus er som ofte, med rette, om de virker eller ej.
Virker “skidtet”?
En virksomhed er også en maskine, hvori der indgår en ”noget teknik”, der får den til at fungere eller ej. Arbejder vi i en virksomhed, er vores fornemmeste opgave at sikre, at denne virksomheds maskine yder sit bedste. Vi kan ikke retfærdiggøre, at vi tilgå vores egen arbejdsplads med et ”forbruger mind-set”. Et mind-set der ikke interesserer sig for, hvordan teknikken bag vores ydelser og produkter sikrer, at de lever op til deres funktion, set med kundernes øjne.
Møder vi på arbejdet uden interesse for, hvordan ”teknikken inden i maskinen” fungerer her, kan vi reelt ikke passe vores job. I goder tider kan det sagtens gå an; markedet er godt og bærer os langt af vejen. Men ved det mindste bump i vejen, kræver det mere end blot køreegenskaber at komme videre: Vi rammer hullet i vejen, der ryger en støddæmper, og vi formår ikke at fikse den. Ja, vi kan ringe til nogen, men dem der kan selv, er nået frem til målet, når vejhjælpen når frem til os.
“Djævlen”
Det er ufattelig menneskeligt ikke at ville se på egne mangler, og egne blinde pletter. Men ”in business” er evnen hertil en udsøgt konkurrencefordel. Jeg sidder ikke sjældent med mine kunder og studerer nøje, hvad vi ville gøre, hvis vi skulle udkonkurrere os selv? Hvordan ville vi som ”up and comming” snuppe markedsandele fra os selv, osv.?
Dette fører stort set hver gang til, at vi får fuldstændig klarhed over, at der er ting vedr. vores egen ”indre teknik”, som det ville himmelråbende dumt ikke at forbedre og forstå endnu bedre. Om det lige nu går fantastisk eller ej, så er der stadig hul lige ind i maskinrummet.
Analysen
Som du sikkert allerede ved, så er perspektivet i samarbejdet med mig, ikke at nyde frugterne lige nu, men at finde flere veje til at høste endnu flere. Jeg tror på at grundpræmissen for en virksomhed, er løbende udvikling og forbedring; ganske enkelt fordi, at en stagneret virksomhed er et ”let bytte.”
Imens vi selv synes, vi er ”the shit”, så sidder der højst sandsynligt nogle andre udefra og studerer, hvordan de kan forbedre ”teknikken inden i maskinen” på en måde, der gør at kunderne synes de er mere spændende at handle med end os.
En helt almindelig fejl
Hvad gør de fleste af os? Vi lader os besætte af produktet, fremfor at funktionaliteten. Vi kigger på vores produkter, fremfor at se på den teknik indeni maskinen(virksomheden), der reelt holder os selv. Vi kalder vores produkter og ydelser for vores kerneforretning, fordi det er nemt, hvilket er relativt meningsløst. Jeg mener, hvis vi dag sælger bananer, og vi tror på, at vores kerneforretning er bananer, så er der kun en vej, hvis bananhøsten er dårlig 3 år i træk.
Vi kan være stagneret i succes, og vi kan være stangeret i fiasko – stangeret er stagneret.
Test “det” hands-on
Sådan helt lavpraktisk, set med mine egne øjne; hvis nu jeg forholder mig til en ny virksomhed(altså ny for mig), der med mine øjne er stagneret. Synes de selv de er ”the shit” og jeg er et no-go, så kan jeg jo med fordel teste validiteten af mine analyser, ved at tilbyde mine tanker om markedet til konkurrenten. På den måde sikrer jeg teknikken i min maskine er up-to-date, får den tingene til at ske hos mine kunder?
