– hvis ikke du spiller, får du ikke lov til at være med!

Succes er et mind-set! Et mind-set som tilsyneladende ikke bare dumper ned i skødet på os, fordi vi synes det ville være hyggeligt. Succes koster – og det vigtigste du kan gøre er, at finde ud af hvad du har at tilbyde verden, som kan udløse succes for dig – og så er det ellers at ”Go all in”!!

Dødssyge kliché
Først skal vi nok tale lidt om begrebet succes – og mane denne her dødssyge kliché om, at succes er noget individuelt der variere fra menneske til menneske, til jorden. Det er tid til at gå et spadestik dybere….. hvis du vil med??

Selvfølgelig vil vi ikke alle sammen opnå det samme. Målet – designationen er ikke den samme. Dog er det lidt ligesom med feriedesignationer – det ene år rejser mange til Cos, det næste til Rom.

Read more

Share Button

Den stærkeste vækststrategi vi kan skabe, er den der fokuserer på vores personlige vækst. Alt for ofte forsøger vi skabe ændringer ude i verden – og i virkeligheden starter alle ændringer med en ny idé – altså noget der skabes inde i os selv!

Vi er alle med i kapløbet om at se potentiale! Her er der ingen forskel på, om vi underviser skolebørn, planlægger en multiinternational businessstrategi eller ønsker at skabe personligt gennembrud. Evnen til at se potentiale afhænger udelukkende af, hvor gode VI er til at se muligheder!

En anden og endnu vigtigere detalje er, at de fleste mennesker helst vil være sammen med ham/hende der er opløftende at være sammen med. Og dem der ikke vil være sammen med dem der løfter, har det fint med at trække dig ned!!

Et princip der virker både med og uden krise er, at være den de andre gerne vil være sammen med!!

Read more

Share Button

En stærk naturlov
Hvis du er udstyret med menneskeøjne – er det svært at se i mørke. Har du fire ben, kan du løbe hurtigere end dem, der har to ben! Sådan er reglerne – sådan er naturlovene!

På samme måde er der naturlove for, hvad der skaber succes og fiasko. Øjne bliver slidt med alderen, og det samme gør ens ben (krop). Men evnen til at skabe succes eller fiasko styrkes hele livet, hver dag – uanset hvilken evne du har, så bliver du bedre til det (fiasko eller succes) hver dag.

De fleste har en fin blanding af begge – den ene dag går det meget godt, den næste ikke så godt!

Read more

Share Button

Ja og nej i samme sætning
Lille Lise (som en dag bliver voksen) spørger sin Mor; “Må jeg få en cola?” Og Mor siger; “Nej!” Alle, der har børn, kender udviklingen i denne historie – 8 ud af 10 børn ender med at få cola.

Hvorfor? Fordi når diskussionen går i gang, er Lise bedre end hendes Mor til at bruge ord! Hun skaber den stærkeste indflydelse.

Lise har lært af sin gode Mor, at sætningen “Nej” også indeholder et ja. Hendes Mor siger en ting men gør noget andet!

Tal til menneskers følelser (1. princip)
Tak for cola Mor… jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig – du er den bedste Mor i hele verden.

Lise er smart – hun ved, at hendes anerkendelse i ord her og nu har langt større effekt, end de langsigtede tanker hendes Mor har for Lises fremtidige sundhed.

Ord påvirker vores tanker og følelser – eksperten i kommunikation er den, der forstår og udnytter dette faktum.

Når jeg siger, at sprog skaber virkelighed, er det fordi, at mennesker er overbevidste om, at det vi tænker, og specielt det vi føler er sandt – derfor kan den dygtige kommunikator skabe utrolige resultater.

Effektiv kommunikation – taler til menneskers følelser!

Had og kærlighed i samme sætning (2. princip)
Jeg elsker dig Lise, du er min datter – jeg ville gå herfra og til månen for dig. Men når du bliver ved med at plage mig, når jeg har sagt nej til cola – det er ikke i orden, og jeg bliver frustreret. Stop!

Jeg har ikke selv børn, men har været pap-far for tre stykker i fem år. De sidste 10 år har jeg arbejdet med familier med børn, og fakta er, at hvis vi sætter både det, vi kan lide ved folk, sammen med den adfærd vi ikke kan lide, i samme sætning – så virker kommunikation  langt bedre.

Det mest fascinerende ved denne måde at reagere på er, at dette også er mønstret ved voksne mennesker; ledere, sælgere, kunder, leverandører osv.

Effektiv kommunikation – sætter både det positive og negative i samme sætning.

Gør det du siger – og sig det du gør (3. princip)
Når vi bruger kommunikation i salgs- og ledelsesøjemed, er langsigtede relationer oftest de mest værdifulde. At vi kan handle med kunden mere end en gang, eller at vi kan fastholde personalet i længere tid.

Derfor er en bevidst strategi om, hvordan du via din adfærd vil understøtte dine ord – powerfuld!

Fortæller du f.eks. din chef, at du vil være sælger nr. 1, er det powerfuldt at have en nedskrevet strategi for, hvordan du vil blive det!

Fortæller du dine medarbejdere, at du vil skabe landets bedste salgsstyrke, er det powerfuldt at have en nedskrevet strategi for, hvordan du vil agere for at nå dette mål.

Dem der kommunikerer effektivt – sætter handling bag sine ord og udtrykker via ord, hvad de har tænkt sig at gøre.

Konklusion
1. Tal til menneskers følelser.
2. Put “had” og “kærlighed” i samme sætning.
3. Understøt dine ord med en plan for hvad du selv gør.

Share Button

Snakken om “Pisk eller gulerod” handler om motivation. Og lad os starte med det helt basale: Hvad betyder motivation sådan rigtigt? Hvad vil det sige at være motiveret? Og er “Pisk eller Gulerod” den rigtige indgangsvinkel hertil?

Ordet motivation er sammensat af to ord: Motiv, af lat. motivus‘som giver anledning til bevægelse. Årsag, bevæggrund, og -Ation, (af lat. -atio, -ationis), substantivendelse med betydning af den handling, som udtrykkes i det tilsvarende verbum (da. -ing, -ning) (fx isolation).

Oversat til menneskesprog betyder det: Motivet du ser – din personlige årsag til at du handler, som du gør.

Manipulation
De fleste kender kun lignende situationer alt, alt for godt. Vi har sagt den samme ting de første 1000 gange til et andet menneske, og personen vi siger det til, gør stadigvæk noget helt andet, end det vi ønsker/vi har aftalt, at personen skal gøre. Vi undrens måske over, at telefonen kan ringe igen og igen, uden at nogen “gider” tage den og sige; “Hvad kan jeg hjælpe Dem med?” Dette trods at det fremstår fuldstændigt soleklart, at vi som virksomhed tager telefonen, når kunderne ringer til os.

Motivation, eller manglen på samme, er i spil. Hvilket motiv har mennesker, der får dem til ikke at tage telefonen? Hvilket motiv har mennesker, når de vælger at ignorere helt klare forventninger til dem?

Det er ofte her hele missæren starter. Vi finder redskaber som “Pisk og Gulerod” frem, for at få mennesker til at gøre noget, der peger i stik modsat retning i forhold til deres personlige motiv for handling. Vi begynder at manipulere. Vi begynder at ændre på “folk”.

MUMS – det smager godt! (Gulerod)
Når vi får noget i munden, der smager godt, vil vi have mere (Dette gælder både fysisk og mentalt). Vi bliver ypper kreative i forhold til, at gentage oplevelsen igen og igen. Det samme gør sig gældende med alt muligt andet; kanvas, kundemøder, konflikter og personlig udvikling. Vi forholder os lynhurtigt til, om det er noget vi kan lide og bevæger os derefter hen mod “smagen” igen. Det kaldes at være “hen mod motiveret”.

ADR – det smager grimt! (Pisk)
Omvendt (tænk over det) hvis du har fået noget at spise, du ikke kan lide. Hvis du først har besluttet, at det kan du ikke lide, kan du stort set ikke lokkes til at spise det igen. Mentalt fungerer vi på samme måde, er der noget vi synes “smager” grimt, er det næsten umuligt at få os til at “spise” det igen. Vi stivner og har fokus på det vi ikke vil! Det kaldes at være “væk fra motiveret”.

Tilbage til realiteterne
Det lyder sikkert logisk, det jeg lige skrev? Det i hvert tilfælde en bredt accepteret “filosofi”, og det er da heller ikke helt “løgn”. Men det er dog vildfarent. Den korte forklaring er, at vi skal udvikle høje, høje kompetencer, når det kommer til at tiltrække de “rigtige” mennesker. Mennesker der har et personligt motiv, der gør, at deres adfærd passer fantastisk til den opgave, vi har at tilbyde dem.

Vi skal udfordre den her grundlæggende tanke om, at alle mennesker kan passe til os og vores virksomhed. Det er tydeligt i privatlivet, at det ikke er alle, der passer sammen, når først “forelskelsen” har lagt sig. Det er helt åbenlyst, at den der motiveres hen på jobbet hver dag, fordi “man” kan cykle derhen, måske ikke nødvendigvis vil bidrage konstruktivt, når der er telefoner der skal bevares. Den der aktivt motiveres af opgaven og den indsats det kræver, ja, det vil nok være en anden historie.

I skal ikke være ens – blot motiveret for noget der hænger sammen
Man fristes mange steder til at rekruttere/duplikere den samme “type” – igen og igen. Det bevirker ofte, at det er nemt at skabe først konsensus, og her efter konflikt. Dette fordi det er “lækkert”, på den korte bane, at være ens – men omvendt ofte virkeligt problematisk i længden. Al sand succes holder længere end kortsigtet.

En virksomhed har indtil flere vigtige opgaver, der skal løses. Opgaverne kan sagtens trække i to forskellige retninger samtidig. Et højt behov for effektivt salg på den ene side, og på den anden side et højt behov for benhård struktur. Som de fleste ved, er konflikt mellem en salgsafdeling og en kundeserviceafdeling ikke sjælden – og så går “vi” igang med at manipulere. Vi hiver principper som pisk og gulerod frem. Det gør vi, fordi vi skal skabe resultater. Det skal vi her og nu….. også.

Så en sælger skal selvklart være motiveret for at sælge, men også for at indgå i struktur. En kundeservicemedarbejder skal selvfølgelig være motiveret for kundeservice og struktur, men også for at indgå i et samspil med salg. De skal ikke “trues” eller “belønnes” for til at gøre deres job – det der er beskrevet i deres kontrakt.

Høj kompleksitet
Grunden til at det ikke er helt løgn, at “Pisk og Gulerod” kan virke er, at ønsker man at manipulere med mennesker, der løser veldefinerede, simple og håndgribelige opgaver, kan det være rimeligt effektivt. Producer mere end 100 dimser i timen, og jeg belønner dig. Producer mindre, og jeg fyrer dig. Bum – så er kvartalsregnskabet sikret.

Dog er det ofte sådan, at den reelle opgave vi giver til mennesker er langt mere kompleks end det. “Du” skal sælge, indgå, overholde og løse samtidigt og ligeligt prioriteret. Sæt igang! Hverken pisk eller gulerod “må” være dette menneskes personlige motiv for at handle. Helt grundlæggende skal vi jo i denne sammenhæng også være motiveret af kompleksitet. Sælgeren en anden kompleksitet end direktøren. Og direktøren en anden end mellemlederen. Og så skal der være nogle, der er motiveret af, at få hele dette virvar til at give mening, og ikke mindst, levere signifikante resultater.

Det kan godt være, at det virker ret lige til og simpelt, for mig som kunde, når jeg drikker min Coca Cola. Dog er Coca Colas succes bygget på forståelsen af, og evnen til at handle i et felt af høj kompleksitet.

Ønsker I/du at transformere organisationen, fremfor “kun” at manipulere med den? Dette for at skabe signifikante, både kort- og langsigtederesultater? Så skal der en række andre spændende redskaber i brug, end kun pisk og gulerod.

Christian Campbell 53 53 52 00

 

Share Button

Succes er alt
Hvem har ikke hørt ordsproget; ”Det handler ikke om at vinde, det handler om at være med!” Men hvad er det nu for noget? Hvis jeg forestiller mig en karriere, hvor jeg er med, men ikke ”vinder” nye erfaringer, viden og muligheder.

Eller et forhold, hvor jeg er med i hverdagen, men ikke i længden ”vinder” min elskedes hjerte, mine børns tillid og min egen selvrespekt. Hvad er det hele så værd? Succes er alt!

Vi er afhængige
Uanset hvilke mål jeg har, eller hvilke mål du har – er vi afhængige af andre mennesker for at opnå succes. De andre er dem, der køber vores produkter, som igen betaler for alle vores drømme. De andre er dem, der forelsker sig i vores personlighed og deler resten af livet med os.

 

Read more

Share Button