Så er vi i gang
Uanset hvilken maskine du tager bruger, er der inden i den en ”mængde teknik”, der afgør, om den lever op til sin funktion. Kan telefonen ringe? Kan piskerisene dreje rundt? Tænder computeren og gør hverdagen nemmere? Situationerne er mange.

Som forbrugere af ”maskiner” kan vi i bund og grund være ligeglade med, hvordan teknikken inden i dem fungerer. Vores fokus er som ofte, med rette, om de virker eller ej.

Virker “skidtet”?
En virksomhed er også en maskine, hvori der indgår en ”noget teknik”, der får den til at fungere eller ej. Arbejder vi i en virksomhed, er vores fornemmeste opgave at sikre, at denne virksomheds maskine yder sit bedste. Vi kan ikke retfærdiggøre, at vi tilgå vores egen arbejdsplads med et ”forbruger mind-set”. Et mind-set der ikke interesserer sig for, hvordan teknikken bag vores ydelser og produkter sikrer, at de lever op til deres funktion, set med kundernes øjne.

Møder vi på arbejdet uden interesse for, hvordan ”teknikken inden i maskinen” fungerer her, kan vi reelt ikke passe vores job. I goder tider kan det sagtens gå an; markedet er godt og bærer os langt af vejen. Men ved det mindste bump i vejen, kræver det mere end blot køreegenskaber at komme videre: Vi rammer hullet i vejen, der ryger en støddæmper, og vi formår ikke at fikse den. Ja, vi kan ringe til nogen, men dem der kan selv, er nået frem til målet, når vejhjælpen når frem til os.

“Djævlen”
Det er ufattelig menneskeligt ikke at ville se på egne mangler, og egne blinde pletter. Men ”in business” er evnen hertil en udsøgt konkurrencefordel. Jeg sidder ikke sjældent med mine kunder og studerer nøje, hvad vi ville gøre, hvis vi skulle udkonkurrere os selv? Hvordan ville vi som ”up and comming” snuppe markedsandele fra os selv, osv.?

Dette fører stort set hver gang til, at vi får fuldstændig klarhed over, at der er ting vedr. vores egen ”indre teknik”, som det ville himmelråbende dumt ikke at forbedre og forstå endnu bedre. Om det lige nu går fantastisk eller ej, så er der stadig hul lige ind i maskinrummet.

Analysen
Som du sikkert allerede ved, så er perspektivet i samarbejdet med mig, ikke at nyde frugterne lige nu, men at finde flere veje til at høste endnu flere. Jeg tror på at grundpræmissen for en virksomhed, er løbende udvikling og forbedring; ganske enkelt fordi, at en stagneret virksomhed er et ”let bytte.”

Imens vi selv synes, vi er ”the shit”, så sidder der højst sandsynligt nogle andre udefra og studerer, hvordan de kan forbedre ”teknikken inden i maskinen” på en måde, der gør at kunderne synes de er mere spændende at handle med end os.

En helt almindelig fejl
Hvad gør de fleste af os? Vi lader os besætte af produktet, fremfor at funktionaliteten. Vi kigger på vores produkter, fremfor at se på den teknik indeni maskinen(virksomheden), der reelt holder os selv. Vi kalder vores produkter og ydelser for vores kerneforretning, fordi det er nemt, hvilket er relativt meningsløst. Jeg mener, hvis vi dag sælger bananer, og vi tror på, at vores kerneforretning er bananer, så er der kun en vej, hvis bananhøsten er dårlig 3 år i træk.

Vi kan være stagneret i succes, og vi kan være stangeret i fiasko – stangeret er stagneret.

Test “det” hands-on
Sådan helt lavpraktisk, set med mine egne øjne; hvis nu jeg forholder mig til en ny virksomhed(altså ny for mig), der med mine øjne er stagneret. Synes de selv de er ”the shit” og jeg er et no-go, så kan jeg jo med fordel teste validiteten af mine analyser, ved at tilbyde mine tanker om markedet til konkurrenten. På den måde sikrer jeg teknikken i min maskine er up-to-date, får den tingene til at ske hos mine kunder?

Share Button

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Symptom 3 af 3: Narcissisme
Rosinen i magtsygens pølseende er symptom 3 af 3: Narcissisme. For at skabe klarhed over dette ofte misforståede begreb, bevæger vi os til en begyndelse ”lidt” tilbage i tiden. I tiden hvor verden, ifølge Grækerne, var styret af en bred vifte guder og gudinder. Mytologien og dens fortællinger ligger ofte til inspiration for psykologiens begreber, og narcissisme er ingen undtagelse.

Lad os starte ved begyndelsen
Narcissisme tager udgangspunkt i den Græske mytologis fortælling om Narkissos; en ung og utrolig smuk mand. Han var så smuk at alle, både mænd og kvinder, instinktivt forelskede sig i ham. Narkissos var dog en voldsomt genert ung mand, og det bevirkede at han fremfor at kaste sig i armene på sine mange bejlere, foretrak sit eget selskab – gerne i naturens stilhed.

I skoven mødte Narkissos en dag nymfen Ekko. Ekko var en fantastisk historiefortæller, som var kommet i unåde hos Zeus’ kone Hera. Hera, der var voldsomt jaloux og hævngerrig, bebrejdede Ekko, at Zeus havde affærer med andre kvinder. Heras logik var, at det var Ekkos medrivende historier, der distraherede Hera, og at hun derfor ikke kunne vinde Zeus’ fulde opmærksomhed. Derfor kastede Hera en forbandelse over Ekko, der fratog Ekko evnen til at tale. Heras besværgelse over Ekko kunne kun brydes, hvis nogen valgte at tiltale Ekko først – og selv hvis nogen valgte at tiltale Ekko, kunne hun kun svare tilbage ved gentage tiltalens sidste ord.

En dag, da Narkissos var på jagt i skoven, fik Ekko øje på ham. Hun blev ganske betaget af den unge og smukke fremmede. Hun fulgte efter ham i håb om, at han ville tiltale hende, og han derved ville bryde Heras forbandelse over hende. Narkissos blev på et tidspunkt væk fra sine jagtkammerater, og kaldte derfor på dem: ”Er der nogen?” Ekko svarede straks tilbage: ”Nogen!” Ekko og Narkissos nærmerede sig hinanden ved at fortsætte deres dialog, og lytte til hvor stemmerne kom fra. Da Ekko så Narkissos dukke op i en lysning, kunne hun ikke modstå fristelsen, og hun kastede sig inderligt i Narkissos’ arme. Narkissos veg tilbage i overvældelse og udbrød: ”Jeg vil hellere dø, end at du skal eje mig!” ”Du skal eje mig!” svarede Ekko tilbage.

Skamfuld og voldsomt flov over Narkissos’ afvisning trak Ekko sig tilbage i skovens mest afsidesliggende afkroge. Skammen og kærlighedssorgerne fik Ekko til at forgå og svinde ind, indtil kun hendes knogler og stemme var tilbage. Til sidst blev Ekkos knogler til sten, hvorfor hendes klagende stemme den dag i dag svarer, den der kalder.

Ekko var dog ikke den eneste ulykkelige kærlighed, som Narkissos forårsagede med sin generthed og sine abrupte afvisninger – og det kom til sidst Nemesis for øren. Nemesis hørte de ulykkelige klageråb, som indtrængende bad til, at Narkissos skulle forelske sig og blive afvist.

Nemesis er i Græsk mytologi Gudinden for retfærdighed og hævn. Hendes ubønhørlige vrede vækkes af menneskelig arrogance, som denne series 3:4 indlæg taler meget mere om. Ligeledes tændtes Nemesis’ vrede af menneskets tendens til at forstyrre den naturlige orden. Nemesis forfølger den hovmodige, den onde og den arrogante med ubrydelig og ubønhørlig hævn. Nemesis sikrer undergang over dem, der ikke kan straffes med jordiske love, og retfærdigheden derfor ikke kan ske fyldest.

Nemesis kastede sin forbandelse over Narkissos ved at lade ham se sit eget spejlbillede i en skovsø. Straks blev Narkisssos tryllebundet af sin egen skønhed og forelskede sig hovedkulds i sig selv. Narkissos lænede sig længselsfuldt ned mod sit eget spejlbilede for at kysse og omfavne det. Da gik det op for ham, at han ikke kunne opnå det, han begærende mest af alt. Narkissos udbrød: ”Hvad jeg begærer, er mit. Min rigdom gør mig fattig!” Han trak sig fra al kontakt med omverdenen, og han tæredes langsomt bort i forelskelsen, i sig selv. ”Ve mig!” udbrød Narkissos hver gang realiteterne ramte ham. Ekko, der stadig var forelsket i Narkissos, trods sin egen bortgang, svarede ham altid tilbage, men hun kunne intet gøre for at hjælpe hverken sig selv eller Narkissos.

Selv efter sin død fortsatte Narkissos med at spejle sig i dødsrigets vand, og myten siger, at da man ledte efter Narkissos’ lig ved skovsøen, efter hans død, fandt man ikke hans legeme, men derimod en blomst. En blomst som fik navnet Narcis. En smuk safrangul blomst med store hvide kronblade.

Tag det ikke bogstaveligt
Læser vi mytologiernes historier alt for bogstaveligt, er de en gang usammenhængende og meningsløst vrøvl. Ser vi dem, for det de er: Et forsøg på at overdrage dybere menneskelig indsigt på en forståelig måde, åbner mytologien op for afgørende og vigtige erfaringer gjort igennem generationer. Ved at forstå dem ret, kan vi nemmere navigere i fortællingernes fiktive hovedpersoner, når de optræder konkret og fysisk i vores rigtige og jordiske liv.

Narcissisten optræder hverdag på vores tablets, på TV, i nyhederne, på blogs, på de sociale medier, på arbejde og bag hjemmets fire vægge – og for nogle af os har narcissismen vundet overtaget i vores eget verdensudsyn.

Den magtsyges forbandelse
Den magtsyge narcissist har samme problem som Narkissos. Han eller hun er forelsket i eget spejlbillede. Den magtsyge sidder måske nok ikke ved en skovsø og spejler sig, men det han eller hun ”ser”, er alligevel ret tæt på det Narkissos så. Et spejlbillede er ikke virkeligheden – det er blot en forvrænget, og af lavere kvalitet, gengivelse af noget virkeligt. Det virkelige kan vi røre og opnå – spejlbilledet er uvirkeligt og kan aldrig opnås. Narkissos kunne aldrig omfavne sin elskede: Hans eget spejlbillede. Derfor blev han langsom opslugt og fortæret af den forelskelse, som han aldrig kunne opnå. Narcisisme fører altid til opløsning i sidste ende. Det sikrede Nemesis.

Så når narcissisten opnår magt, og blot ser et forvrænget billede af virkeligheden, siger det sig selv, at der opstår problemer. Et af de afgørende træk ved narcissisme er, at alt hvad narcissisten ser, er en forvrænget gengivelse af narcissisten selv. Narkissos sad ved skovsøen og så på eget spejlbillede. Narcissisten evner kun at se forvrængede gengivelser af sig selv i sin omverden. Den magtsyge narcissist mener, at dem der ligner ham eller hendes selv er ”rigtige”, og at dem der ikke gør, er forkerte. Vi er alle er unikke, men for narcissisten ses andre som en utilstrækkelig gengivelse af dem selv. Derfor vil andre altid skuffe narcissisten henad vejen – vi bliver jo aldrig narcissisten, og narcissisten begærer kun sig selv. Derfor er narcissisten reelt altid alene.

Narcissisten er derfor altid uopfyldt og utilfreds. Altid en smule skuffet. Den magt den magtsyge narcissist opnår, bruges til at modellere omverdenen og andre mennesker i eget selvbillede. Efter eget velbefindende. Dette uden syn for, at der er andet i verden, end dem selv, som man kan være interesseret i.

Konsekvenserne
Det er derfor, vi kan opleve chefen, sagsbehandleren, dommeren, skolelæreren og sælgeren fuldstændigt skånselsløst slagte andre mennesker, uden at fortrække en mine: Han eller hun ser ikke andre. Deres forbandelse er, at de kun ser sig selv. Det giver os andre en helt autentisk følelse og oplevelse af hverken af blive set, hørt, rummet, forstået og passet på, i selskab med narcissisten. Narcissisten viger tilbage, når vi ”rører ved dem”, ganske som Narkissos veg tilbage, da Ekko lidt overivrigt overøste ham med sin hengivenhed.

Det menneske der bærer den barnagtige generthed med sig ind i voksenlivet, bærer potentielt narcissismens forbandelse. De viger tilbage ved menneskelig kontakt. De viger tilbage når andre ”kræver” noget af dem. De reagerer impulsivt og ikke høfligt. Ganske som Narkissos udbrød: ”Jeg vil hellere dø, end at du skal eje mig.” Narkissos besad ikke evnen til at analysere Ekko rigtigt. Han overreagerede på hendes tilnærmelser fremfor at se, at Ekko var i en desperat situation – reelt motiveret af ønsket om at bryde den forbandelse der havde taget hendes talent fra hende: At fortælle historier.

Narcissistens arrogance gør, at han eller hun hæver sig over sig selv, og har derfor ingen chance for at se andre tydeligt. De ser jo end ikke sig selv tydeligt. Derfor vil det narcissistiske og magtsyge magtmennesker altid opløses og forgå under egen vildfarelse. Ofte koster de alle omkring dem alt, ligesom Narkissos’ afvisning af Ekko kostede hende alt. Trods denne konkrete erfaring fortsatte Narkissos sin adfærd uændret, og det kostede herved flere potentielle elskere alt.

Egen lykkes smed
Er mennesker ikke ansvarlige for egen lykke? Er Ekko ikke bare lidt overfølsom? Burde hun og alle de andre ikke bare ”mande sig op”? Og det er da ikke Narkissos’ ansvar, hvad andre vælger at gøre! I krig, kærlighed og business gælder ingen regler – ”grow up and smell the coffee!” – vil nogle måske mene. I denne ”du er din egen lykkes smed tid”, har visse budskaber ikke en nem gang på jord. Men det betyder ikke, at vi ikke skal prøve at få dem over disken, alligevel.

Den magtsyge vil ofte blive mere og mere ufremkommelig, jo mere magt han eller hun opnår. Håret, slipset, nederdelen, kavalergangen, jakkesættet og ansigtsfolderne bliver mere og mere selvsmagende, og adgangen til dem mere og mere besværlig. Ganske som Narkissos valgte at isolere sig selv helt, vil den magtsyge blive mere og mere distanceret og isoleret, jo mere han eller hun bekræftes i eget selvbillede. De vil i deres eget sind fremstå mere og mere ufejlbarlige, og andre vil blot falme tilsvarende.

Af samme årsag formår narcissisten ikke at indse de sammenhænge, hvor deres resultater er båret af andre, held, tidsånden eller andet. Narcissisten ser kun sig selv – som både årsagen, effekten og virkningen i universet. Eget univers. De udøver deres magt set i eget lukkede selvbillede.

Når en narcissist opnår et magtfuldt erhverv, evner han eller hun ikke at erkende, at magten er jobbets og ikke individets. De ser magten som noget personligt, og ikke som det den er, en menneskelig konstruktion. En konstruktion som vi i fællesskab er blevet enige om at efterleve. Politibetjenten vil jo klart erfare forskellen på ”forbryderen”, der trods alt ser sig selv som en del af samfundets aftaler, og den, der ikke gør.

Borgeren vil klart mærke forskellen på den sagsbehandler, der ser sig selv opfylde jobbets samfundsmæssige forpligtelse, og den der ser den givne magt som personlig. Tænk på hvor skræmmende en narcissistisk Landsretsdommer kan være: Urørlig, sort/hvidt tænkende, arrogant og overbevist om, at det der kommer ud af egen mund, er lov. Dette fremfor at forstå, at han eller hun er juridisk forpligtet til at efterleve det ansvar, som samfundet er enige om at give dette hverv.

Konklusion om magtsyge
I virkeligheden er magt for langt, langt de fleste mennesker gift. Dødelig gift. Den sløver vores sanser, og får os til at købe overfladiske budskaber. Derfor ender magten ikke sjældent hos dem, der er villige til at sælge de overfladiske budskaber: De sort/hvidt tænkende. De arrogante og de narcissistisk forstyrrede.

Hera, Narkissos og Ekko er hverken guder, fantasier eller historier. De er kvaliteter i den menneskelig psyke, som vi alle bør forholde os til.

Du og jeg kan alle gøre en forskel. Vi kan lade mod være vores kompas, fremfor lykke, behag og nemhed. Vi kan ”jage” jagten på meningsfuldhed, fremfor på lykken. For lykke kan gøres til et produkt, der sælges os for at bedrage os. Det kan mod ikke.

Det er op til dig.

Share Button

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Symptom 2 af 3: Arrogance
Arrogance viser sig ved, at den arrogante hæver sig over egne kompetencer – ikke kun over andre mennesker. For den arrogante er magt særlig giftig. Dette ganske enkelt fordi ”magten” man besidder ofte sikrer, at den nødvendige og relevante feedback, aldrig når frem. Man bruger helt lavpraktisk sin magt til at kvæle ”forstyrrende” modstand med. Redskaberne, den arrogante bruger, kan være bagvaskelse, juridiske tricks, forførelse, vennetjenester, løgn og kammerateri.

Introduktionen til arrogance kan du læse her (1:4)

Nemt at se, noget andet at håndtere
I magthverv er arrogance relativ nem at gennemskue og påpege. Det gør den dog ikke nem at håndtere; netop fordi den magtsyge og arrogante er villig til at benytte den givne magt til fulde, for at tilegne sig den ønskede personlige vinding. Personlig vinding kan være alt fra penge til mere magt, til at sikre sig, at ”man” ikke mister ansigt. Det, ikke at miste ansigt, er ofte en uhyggelig og underliggende ”driver” hos den magtsyge. Ikke at miste ansigt fører ofte til f.eks. 0-fejls kultur og kulturer, hvor det primære fokus er at placere skylden, skammen og ansvaret udenfor sig selv. I fagsprog vil man sige, at ”det fejlbarlige” projiceres til at være noget, der findes udenfor én selv. Dem, der kritiserer, de ses som ”fjenden” og værende dem, der er fejlbarlige. Bestemt ikke mig eller ”os”.

Jeg dømmer dig i mine egne interessers navn
Lad os tage et tydeligt eksempel. Fra en åbenlys magtposition. En dommer. Sådan én, der arbejder i de danske retssale. Den ikke arrogante Dommer vil se jobbet som et vitalt magthverv, der skal udføres med påpasselighed og grundighed. Adfærden vil være at lytte, undersøge, give tid og stille spørgsmålstegn ved det meste, indtil et tydeligt billede viser sig. Dette for i sidste ende at drage solide og datadrevne beslutninger. ”Det er trods alt afgørende for de mennesker, som træder ind i retssalen”, vil dette menneske tænke.

Den arrogante Dommer vil mistolke hele situationen. Vil se stillingens magt som en personlig magt. Ofte fører det til, at personen selv vil opleve det sådan, at det, der kommer ud af dennes mund, er lov. Dette fremfor at forstå at ”man” er ansat til at bestride et hverv, hvor loven (vedtaget af den lovgivende magt) er det altafgørende grundlag, som ”jeg” skal følge for at udøve mit hverv. Ikke sjældent vil personen gå så langt som at fortolke, at hvis personen laver et par krumspring her og der, så er det i orden – simpelthen fordi personens grundlæggende tankesæt er baseret på værdier, hvor ”man” har hævet sig selv op over egne kompetencer.

Med offentlig myndighed driver ”jeg” egne interesser
Et andet eksempel kunne være en myndighedsperson, der under et eller andet ”fagligt mantra”, vrider og drejer lovgivningen i retning af egne personlige holdninger og interesser. Den ikke arrogante myndighedsperson vil være drevet af at gøre sig umage, sikre sig at lovgivningen, den som ”man” er ansat til at overholde, overholdes. ”Det er trods alt andre menneskers liv, det hele handler om”, vil den ikke arrogante grundlæggende tænke. Men når vi har hævet os over egne kompetencer, kan vi ikke længere mærke os selv eller andre. Ej heller de konsekvenser vores adfærd har på andre.

Hævet over loven
Når mennesker arrogant hæver sig over egne kompetencer, er det ikke kun de personlige kompetencer, der er i spil. De givne kompetencer er også i spil. Derfor vil politibetjenten, direktøren, dommeren, sagsbehandleren, anklageren eller sælgeren ligeledes hæve sig over den lovgivning (givet kompetence) som regulerer det område, personen er ansat til at varetage.

Den arrogante lever med en dybere følelse af retfærdiggørelse, når de bryder loven. Man ser sig selv større end, man er – større end loven og reglerne. Ser sig selv som værende på en større mission, som retfærdiggør det syn, som den arrogante har på andre. Den arrogante er hævet over andre. ”Ser tingene oppe fra og ned”, som vi så ofte hører os selv og hinanden udtale.

Det betyder, at den arrogante er en eminent løgner. Her er ingen udvidede pupiller, øget hjerterytme, urolig tale, skam eller indre konflikt at spore. For der er ikke nogen (skam). Den arrogante oplever altså selv, når personen lyver (ikke hvis), at løgnen er retfærdiggjort. Derfor er den arrogantes løgne ofte svære at spore. Dette er afgørende viden, i mødet med den arrogante.

Magt og arrogance
Når magtsygens første symptom: ”Sort og hvidt tankesæt og verdenssyn” blandes sammen med det andet: ”Arrogance” – opstår en helt ny tilstand. Lad mig give et helt andet eksempel, der ret tydeligt beskriver denne tilstand.

I USA er det lovligt, under visse omstændigheder, at bære et våben – dette med f.eks. selvforsvar for øje. Et våben er et magtmiddel. Med et enkelt tryk på aftrækkeren er våbnets ejermand herre over liv og død. Det menneske, der står på den anden side af aftrækkeren, er ofte fuldstændigt overladt til ”the gun-mans” nåde og vurderinger. Lad os kigge lidt nærmere på ”the gun-man”. Lad os sige, det er en gennemsnitlig mand, med gennemsnitlig intelligens, gennemsnitlig uddannelse og et sted mellem 30 og 50 år gammel.

Gennemsnitlig ganske enkelt for at ramme det menneske, som ligner de fleste andre. Den her mand har aldrig trænet selvforsvar. Han har ingen kompetencer, når det handler om at bedømme afstand under nærkamp. Fordi han er gennemsnitlig, har han heller ingen personlige erfaringer med den type stress, som højkonflikts-konfrontationer kan skabe. Han kender ikke til hvordan ekstremt høje doser af adrenalin, påvirker kroppen, sindet og sanserne. Han kender altså hverken denne type situationer, eller hans egne reaktionsmønstre i sådan situationer. Det er fair at sige, at hans våbens magt, er en magt givet ham, som er langt over hans kompetenceniveau.

Så kommer dagen, hvor han bliver en del af en højkonflikts-konfrontation. En vigtig del af konflikten er, fordi han er så uerfaren omkring hans egne mønstre i konflikt-konfrontationer, at han ikke ser, at han faktisk selv er hovedårsagen til, at konflikten bliver til en konflikt. Han aner ganske enkelt ikke, hvordan man konfliktnedtrapper, og han er blind for hans egen konfliktskabende adfærd.

Fordi han har sit våben, ved sin side, helt tæt på kroppen, hæver han sig over egne kompetencer i hans måde at vurdere konflikten og modparten på – han sætter sin lid til våbenet. Han ser våbenets magt, som hans personlige magt. En lille metaldims (våbnet), der er så enormt magtfuldt får hans magtsyge til at blomstre i fuldt flor. Han formår på ingen måde at vurdere sig selv, modparten, situationen eller lovgivningen for selvforsvar i situationen – og han ender med at tage den andens liv. Han udøver den ultimative magt.

Bagefter ser vi magtsygens misbrugende tendens. Han forsøger ganske enkelt at undslippe konsekvenserne af egen adfærd, baseret på arrogante vurderinger. Han søger at undslippe straf. Han søger at udnytte loven for selvforsvar, som undskyldning for hans manglende kompetencer. Og det betyder, at han ikke kun misbruger magt overfor sit offer, men også overfor offerets familie og andre menneskers retsfølelse.

Magt givet til mennesker, der klart overstiger deres kompetenceniveau, er et juridisk dræbende våben. Og dette er helt centralt for magtsygens andet symptom, arrogance: Mennesker, der hæver sig langt over egne kompetencer.

Om han bliver straffet herfor eller ej. Hans adfærd og valg kan ikke tages tilbage. Alt herfra er en eller form for kompensation. Situationen kunne være forbygget, hvis magten givet via en våbentilladelse, også afkrævede implementeringen af relevante kompetencer. Kompetencer, der forbereder mennesker til at håndtere den magt, som et våben øjeblikkeligt lægger i vores hænder.

Omkring os hele tiden
Netop i tiden har f.eks. Mikkel Fyhn Christensen, fra Berlingske Media, bidt sig fast i en ulykkelig situation om udpræget magtsyge fra Frederiksberg Kommune. Morten Spiegelhauer, med flere, har for kort tid siden bidt sig fast i en grotesk sag om skattesnyd i milliardklassen. Det vrimler med afsløringer af bl.a. hvidvaskskandaler i landets store banker, kammerateri i forsvaret og en milliardærs syge pædofili.

Alligevel vælger mange af os at tænke, de første mange, mange gange, når vi hører om magtmisbrug og embedsmisbrug, at individerne der præsenterer dem, er tossede konspirationstosser med psykiske diagnoser og stanniolhatten trukket godt ned over øjnene. Dette er et af den magtsyges store talenter: Forførelse. Forførelse til at få os alle sammen til at tro, at realiteterne er løgnen, og at løgnen er realiteterne.

Yderst talentfuld
Et udsøgt talent i forførelse og fornægtelse er tilstanden, der opstår, når det sorte og hvide tankesæt blander sig med arrogance. Det er en meget overbevisende tilstand, der er yderst effektiv i disse X-faktortider. X-faktortider som udtryk for, at alt går hurtigt, og vi derfor har en tendens til at dømme sandhed og løgn baseret på menneskers her-og-nu præstation. Reelt ved at kigge på ”lakken” og ikke den baggrund som ”lakken” er smurt på. Ikke på solide data vedr. personen eller situationen. Det sorte og hvide tankesæt gør (symptom 1 af 3), at den magtsyge kan lyve uden at vise nogle tegn overhovedet herpå, og arrogancen (symptom 2 af 3) gør, at personen udstråler en selvtillid, der bevirker, at vi instinktivt tænker, at det må være sandt, hvad  der bliver sagt. Men den magtsyge er ubekymret, og giver os blot det vi gerne vil høre, for at de fortsat kan udøve den magt, som de er blevet så syge af at besidde.

Vi dømmer den magtsyge ud fra, hvordan vi selv opererer i verden, fremfor at være åbne for, at andre mennesker orienterer sig, og opfører sig, på deres helt egen måde. Ikke nødvendigvis på ”vores” måde.

Diagnosen stilles ikke
Når vi lever vores liv. Når vi går på arbejde for at passe vores job. Når vi træder ind i retssystemet for at opnå retfærdighed – så møder vi til tider den magtsyge, eller det system, der er gennemsyret af magtsyge. Ofte kan dette fortsætte i årtier, fordi mange af os ikke kan overkomme tanken om, hvad det reelt er for en verden, vi lever i.

Vi gør ingenting, indtil vi selv, helt konkret, står i en situation, hvor vi mærker magtsygen på egen krop. I en tid hvor vi helt alvorligt tror på, at vi udelukkende er vores egen lykkes smed, vil offeret for den magtsyge fremstå som svag, kompetencefattig og ofte blive mødt med samme tabu-frygt, som havende en dødelig og smitsom sygdom. Individet isoleres, så vi andre kan leve i en virkelighed, vi kan holde ud – fremfor den datadrevne virkelighed.

Konsekvenserne
Du mister dit job, fordi du ikke er villig til at give det ”Rynkeby sponsorat”, som den offentlige forvaltning kræver af dig, for at du kan få ordren.

Du mister dine børn, fordi du ikke har venner i forvaltningen, som skylder dig en tjeneste.
Du mister livet, fordi en anden er blevet en dødelig magt, der langt overgår personens evne til at vurdere konfliktsituationer.
Du fratages din integritet, fordi du siger tingene, som de er.
Du kaldes landsforræder, fordi du påpeger hvor landets magtelite bryder lovgivningen.

Magt er et våben, som lagt i de forkerte hænder er dødeligt. Det er altså helt afgørende, hvis du ønsker at skabe resultater i livet, at du forholder dig til magtsygens reelle plads i verden.

Som jeg allerede skrev i del 1:4, så er en blogserie om magtsyge ikke ”easy-listening” eller motiverende læsning. Men den er fuldstændig afgørende læsning.

Det er helt sikkert, alt for ofte, at det vi ikke ved, skader os. Uvidenhed er ikke lykken. Magtsyge er en reel ”kraft” i verden, der er mere udbredt, end vi har lyst til at erkende. Vi må stå sammen om at udfordre den, hvis vi ønsker at inddæmme den.

Med ønsket om din og min frihed

Christian Campbell

Share Button

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Symptom 1 af 3
Hvis du har læst det første blogindlæg, ved du, at symptom 1 af 3 den magtsyge udviser er, at deres verdenssyn er sort eller hvidt (1:4). ”Alt” er dem og os. Rigtigt og forkert. Muligt eller umuligt. Men det er ”kun” overfladen af problemet.

Når vi mennesker er inficeret med magtsygens høj-effektive virus, vil vores sort og hvide tankesæt resultere i, at vi for alt i verden ikke vil indrømme vores fejl. Der er kun rigtigt og forkert her i verden, og ”jeg er i hvert tilfælde rigtig, ikke forkert”. ”En indrømmelse” er et nederlag, og ved nederlag ”mister man jo ansigt”. Følelsen af nederlag bliver altoverskyggende, og noget ”man” for alt i verden bør undgå.

Vi ser det hver dag
Hvorfor kan vi nærmest dagligt se f.eks. myndighedspersoner benægte egne og hinandens fejl, til sidste bloddråbe? Hvorfor ikke indrømme fejlene, slå en streg i sandet, få fikset problemet og alle kan komme videre i livet? Det kan nogle gange være svært at følge den magtsyges logik, men der er en ”logik”. Om end den er ”noget” anderledes og langt fra rationel, sammenlignet med hvordan alle vi andre ser verdenen.

Grunden til at f.eks. myndighedspersoner, med magtsyge, ofte fornægter realiteterne hårdnakket er, at en indrømmelse ville være det samme som at vedkende sig, hvordan ”tingene” grundlæggende er i virkeligheden. Sådan tænker det sort og hvide tankesæt. Har vi først indrømmet én fejl, vil det i den magtsyges univers betyde en anerkendelse af, at ”problemet” er et ægte problem. Fornægtes fejlen, er det som den magtsyge selv tror på, at nu findes den ikke.

Man fornægter det nære problem, for at undgå den præcedens indrømmelsen vil danne og have, på alle mulige andre fejl. Så hellere benægte det åbenlyse massivt, for at undgå indrømmelsen af det grundlæggende og bagvedliggende mønster. Og selvfølgelig ligger der et mønster bag: Den magtsyge var ikke anderledes i går, og bliver det heller ikke i morgen. Personen er syg – magtsyg.

1, 2, 1, 2 højre, venstre sutsko
Ligesom man ikke kan forvente, at det højre ben spænder ben for det venstre – kan man heller ikke forvente at den ene silo i en organisation, drager den anden til ansvar. Hvis den angribes udefra vel at mærke. Backoffice medarbejderen har intet job uden sælgeren, så selvom de kan konkurrere voldsomt internt, vil de ofte står sammen udadtil.

Dog er det helt tydeligt, at det sort og hvide tankesæt har meget trænge vilkår på et konkurrenceudsat ”marked”. Konkurrence betyder ofte, at organisationen vil rykke og udvikle sig, fordi de er direkte afhængige af deres relationer til deres kunder. Kunderne kan bevæge sig væk, ved at vælge en anden leverandør, få andre til at gøre det samme og derved ramme organisationens grundlæggende ønske: Omsætning. Den magtsyge har ofte (ikke altid) en besværlig karriere her.

Som blommen i et æg
Magtsyge trives langt, langt bedre i miljøer, hvor målsætningerne er ukonkrete. Det ses i f.eks. politik, hvor “passion” er central. Vi vælgere baserer ofte vores politiske holdninger på passion, og passion er ukonkret. Hvis “politikeren” er dygtig til at fodre vores passion, er vi ofte villige til at se bort fra de faktuelle resultater. Dette fordi politiske resultater ofte pakkes ind i fortolkninger. Oppositionen mener regeringen har begået løftebrud. Regeringen synes selv, de gør det fantastisk – og vi som passionerede disciple vil gå langt, for at bevise vores passion er konkret. Hvem har ret? Derimod: Købte Hr. Hansen sin knæoperation hos os, eller nogle andre? Det er meget mere konkret. Meget mere målbart.

Politisk ledede organisationer
Når ledelsen i en organisation er politisk, går der helt andre mekanismer igang. Når de ansvarlige er politikere, eller mennesker med et politisk kompas, åbnes sluserne op for det magtsyge menneske. Det sort og hvide tankesæt trives bedst i et lukket kredsløb, hvor den ”lovgivende magt”, den ”udøvende magt” og den ”dømmende magt”, reelt har samme ledelse, og derfor bor under samme tag. En sektor f.eks.

Når ægget er revnet
I store børsnoterede selskaber, fordi virksomhedsstrukturen er blevet så kompleks, kan den magtsyge også tage over. Er aktiekursens succes det primære fokus, kan stærkt negateret adfærd overfor andre mennesker ofte retfærdiggøresretfærdiggøre. Det resulterer i, at “man” dyrker magtsygen og ligefrem understøtter den. Konsekvensen er at den feedback, der vinder mest indpas i virksomheden, er den, der kommer indefra. Ikke den man kæmper for, når “kunderne” kan vælge en fra.

Det kunne være et stort teleselskab, der reelt lever af at fastholde deres kunder, er blevet mest fokuseret på interne procedurer. Man glider stille og roligt ind i en fortolkning af forretningen, som værende centreret omkring f.eks. effektive IT-systemer. Teknikeren, administratoren og den IT-kyndige projektleder ser verden i sort og hvid, fordi deres fokus er teknisk orienteret, og magten glider stille og roligt over mod hvad de ser – trods kunderne – dem der leverer omsætningen, ser noget helt andet – når det gælder om at vinde deres loyalitet.

Den politisk ledede organisation kan ende i en tilstand, hvor man er helt indifferent overfor “kundernes” verdenssyn. Det er den offentlige forvaltning eller instans, som borgerne ikke kan vælge til eller fra, der begynder at orientere sig mod eksempelvis medarbejdernes karriereønsker eller personlige overbevisninger. Dette på bekostning af den serviceopgave de oprindeligt er pålagt at varetage. ”Kunden” kan hverken stemme, klage, kommunikere eller forhandle sig til at blive hørt, for kunden er for organisationens magtsyge magthavere ikke en prioritet.

Det sort og hvide tankesæt reagerer på enkeltsager, ikke på større sammenhænge. Det er derfor, at det ofte er enkeltsager, der kan skabe offentlig opmærksomhed, der får den politiske ledelse til at reagere. De reagerer ikke for at fikse problemet, men får at få lukket ”det ned”, og hurtigt muligt at vende tilbage til business as usual – og samtidig vinde personligt på sagen. Pyt med sagen. “Jeg” er den vigtige.

Først forsøger den magtsyge at kvæle problemet. Virker det ikke – slår ”man” stort brød op vedr. enkeltsagen, og så ser nu ud som om, at ”noget” er blevet fikset. Men fordi det er en enkeltsag, så er intet reelt fikset. ”Kunden” er blevet brugt til at drukne ”kunderne”. Nye navne, nye logoer og nye markedsføringsstrategier. Samme dyr. Ny udklædning.

De grimme sider
I et magtsygt, sort og hvidt funderet tankesæt, er alt rimelig simpelt. Den grundlæggende præmis er et verdensudsyn, der baseres på absolutter. Man vinder eller taber. Man er stærk eller svag. Man er dum eller klog. Den magtsyge føler at nuancerede tanker, er et tegn på manglende karakter og beslutningskraft. Ofte blive den magtsyge voldsomt utålmodig i sammenhænge, hvor andre ønsker at se nuancerne og mulighederne. Den magtsyge bruger sin magt aktivt til at ”kvæle” dem, der er nuancerede. Derfor lever de magtsyge ofte i en virkelighedsopfattelse, hvor de dagligt ser bevis for, at det de tænker og gør, er rigtigt. ”Det virker jo”.

Fordi der kun er én vinder, og utallige tabere i det magtsyge sind, er villigheden til at gøre alt for sejren, i deres egne øjne, en beundringsværdig kvalitet at besidde. Mennesker, den magtsyge kan få til at gøre hvad som helst, kan gå an. Mennesker der ovenikøbet villige til at gøre hvad som helst, for at sikre den magtfulde magtsyge sejren, er inde i varmen. Indtil de ikke er det mere.

Reglerne baserer sig helt simpelt på sproglige forudsætninger som: ”Den kloge narrer den mindre kloge”, ”hvis ikke vi gør det, er der nogle andre, der gør det” og ”målet helliger midlet”. Det siger sig selv, at magten ofte centreres om de mennesker, som er bygget af en række personlighedstræk, der udspringer af den sort og hvide tankegangs simple absolutter.

Der findes noget langt mere effektivt
Verden er ikke sort og hvid. Det betyder også at det sorte og hvide tankesæt, i en vis graduering, godt kan fungere, uden det krydser grænsen for magtsyge. Men sort og hvidt tankesættet er ikke det mest effektive.

Hvad var den reelle revolution ved smartphonen? Det sort og hvide tankesæt ville mene noget i retning af: ”Telefon, browser og iPod samlet i én enhed.” Det er sandt, det var bestemt en del af revolutionen. Men der skete alt muligt affødt af dette. Musikindustrien blev påvirket. Vores livstil blev påvirket. Teleselskaberne blev påvirket. Kameraindustrien blev påvirket, og sådan kunne vi blive ved.

Det den magtsyge ofte mangler, er den empatiske evne til at beskæftige sig med hvordan ”vores” idé, produkt, ydelse eller adfærd påvirker andre – hele vejen rundt. Det sort og hvide tankesæt er ofte kortsigtet, ikke nødvendigvist uintelligent.

Det sort og hvide tankesæt alene gør ikke et menneske magtsygt, både symptom 2 og 3 af 3 skal også i spil: Arrogance og narcissisme. Men kortsigtet tankegang og absolutter er ofte et afgørende bevis for magtsygen.

In business, i omgangen med hinanden (mennesker), i venskaber, i kærlighedsforhold og i forælder/barn relationer, er den mest effektive tilgang nuancer. At lytte og tale. At mærke og tænke. At elske og trække sig. At nyde og at give. At træde tæt på og tåle afstanden. At give og tage plads.

Sammensuriummet af dette er opmærksomhed. At se sine kunder, sine medarbejdere, sine venner, sine børn, sin elskede og sine borgere tydeligt. Magtsygen kvæler mennesker og nærer monsteret.

Med ønsket om din frihed.

Christian Campbell

Share Button

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Grundlæggende om magtsyge
Jeg tænker, det er rimelig åbenlyst at en blog-serie om magtsyge, hverken er feel-good eller ”easy-listening”? Den vil nok heller ikke ”pumpe dig op” og løfte din energi til nye højder. Den læner sig nok mere over i noget læring og konfrontation. Spørgsmålet er jo altid ”bare”: ”Er uvidenhed virkelig lyksalighed, eller skader det, vi ikke ved os i virkeligheden i udsøgt grad?” Skal vi underholdes eller uddannes?

Det mest skræmmende ved magtsygen er nok, at man ikke lige kan se hvem, der er smittet via overfladiske tjeklister. Den magtsyge har ikke særligt tætsiddende øjne eller en sort streg i panden. Den magtsyge er et menneske, der ligner et menneske – ganske som dig. Helt og aldeles ligesom dig. Vi er altså alle i samme båd, med det her!

Magtsyge ses i alle sammenhænge, fra den lille familie på 3 til de helt store politiske linjer.

Vi konfronteres dagligt med hvidvasknings-, skatte- og kommunale skandaler og tænker på finurlig vis stadig: ”ja ja, der er nok noget galt med dig”, når et medmenneske åbner munden og fortæller historier om magtsygens håndgribelige konsekvenser. Vi ønsker simpelthen ikke at skulle sluge virkeligheds-bidder, der er større end behageligt. De fleste af os fortrækker (selvfølgelig), at livet kan glide ned som en flydende, lunken og overskuelig masse. Derfor er det ”bare” langt nemmere at se på hinanden som enkeltstående og konspirerende tosser, fremfor at skulle konfronteres med, at det tossede rent faktisk foregår. Dette på langt større skala, end hvad det enkelte individ kan præstere at fantasere og konspirere sig frem til.

Det her indlæg – det første af i alt fire – ser på diagnosen magtsyg og nogle af de helt grundlæggende symptomer. De tre næste indlæg går ”mere til stålet”, og kommer med helt konkrete og virkelighedsnære eksempler på, hvordan magtsygen ser ud, udøves og vel-trives rigtig, rigtig mange steder i vores samfund og liv.

Lad os komme igang
Vi mennesker er grundlæggende dårlige til at se og gennemskue bedrag. Vi tror ofte, at vi er helt vildt gode til at gennemskue bedraget, og vi provokeres voldsomt af at blive konfronteret med følgende faktum: Vi stinker til det (også dig). En af magtsygens følgesvende er løgn og det nævnte bedrag, og dette er af helt afgørende vigtighed. Den magtsyge er ofte verdensmester i at gennemskue andre menneskers behov, og give os lige præcis det, vi gerne vil have. Derved at få os til at overgives os til deres ideologier og idéer. Ofte er prisen herfor langt højere, end det den magtsyge tilbyder som “betaling”.

Den magtsyge ligner altså, pga. deres evne til at give os det vi gerne vil have, ofte os selv på skræmmende vis. Det er lige præcis derfor, at den magtsyge ofte kan gå i årtier og udvise symptomerne, uden at blive ”diagnosticeret”.

Diagnosen: Magtsyg.
Som gældende ved enhver anden farlig sygdom korrumperes patienten af magtsygen. Den både dulmer og ændrer vores sansers funktionsniveauer. Den forstyrrer vores generelle tilstand, og den påvirker vores dømmekraft negativt. Den trækker vores opmærksomhed indad mod lindring af sygdommens symptomer, og det farver i den grad vores adfærd overfor andre. Men magtsyge er ikke en somatisk sygdom, det er en psykologisk sygdom. Den er altså ikke fysisk som influenza, men læner sig mere opad psykiske sygdomme. I virkeligheden mere opad personlighedsforstyrrelser.

Magtsyge er også i familie med misbrug. Både fordi den magtsyge notorisk misbruger sin magt, men også fordi den magtsyge står i et afhængighedsforhold til “det at have magt”. Det får den afhængige til at misbruge magten i sig selv. Til at misbruge andre mennesker – for at manifestere sin magt og derved få det næste ønskede magt-fix. Den magtsyges psykologiske udsyn ændres eskalerende i sygdommens perverterede retning, som direkte konsekvens af hvad magten gør ved ham/hende. Det kan siges sådan, at den magtsyge ikke kan rumme magten.

Den magtsyge kan f.eks. have en oplevelse af at være alvidende, fordi personen i en længere periode har kunne udøve sin magt ved at fjerne, kritisere og nedgøre de klartseende mennesker, “man” omgives af i hverdagen. Mennesker, der på en eller anden måde har udfordret den magtsyges udsyn, eller har påpeget at den magtsyge rent faktisk er invaderet af en ”frygtelig virus”. En ”virus” der agerer nedbrydende på alle de ”celler” i kroppen, der normalt evner at se verdenen, som den er – fremfor at understøtte det udsyn sygdommen advokerer for.

En del af den magtsyges udfordring er, at han/hun har bidende svært ved at indse, at han/hun er syg. Det er ofte en lang smertelig, krævende og konfronterende behandling, som en helbredelse kræver. Derfor er det ofte en udfordring at komme sig. Magtsyge i sin fremskredne form, er ofte autoimmun.

3 klassiske symptomer på magtsyge
Magtsyge er en kompliceret sygdom, som har mange facetter og mange ansigter. Men de 3 følgende symptomer viser sig stort set altid i den magtsyge. Om den magtsyge f.eks. er højt intelligent eller ej, det vil selvfølgelig farve billedet, og hvordan symptomerne viser sig. ”Kommunikerende” kan f.eks. både betyde god til at kommunikere, men kan også betyde at personen blot taler uafbrudt.

Symptom nr. 1 af 3: Sort eller hvidt
Den magtsyge har altid (mindst) to sider. Den side vi ser, når den magtsyge får sit magt-fix og derfor er ”tilfreds”. Ofte charmerende, interesseret, nærværende, kommunikerende og rummelig. Og den anden side når den magtsyge er grebet af sine magt-abstinenser, og derfor er grænseoverskridende, dominerende, intrigant, ekskluderende og hensynsløs. Folk der ikke er magtsyge har selvfølgelig også nogle af disse træk, men hos den magtsyge er skiftet mellem de to sider papirtynd. Klik, klik – fra hvidt til sort på et splitsekund – og tilbage igen når du endelig makker ret. De fleste almindelige mennesker bliver manipuleret herved, ganske enkelt fordi vi ikke kan nå at omstille os ligeså hurtigt, som den magtsyge evner.

Eksempler
Lederen, der på få sekunder skifter mellem hård kritik og anerkendelse.
Forælderen, der på få sekunder går fra skæld ud til omsorg.
Sælgeren, der på få sekunder går fra tilbydende til kritiserende.

Symptom nr. 2 af 3: Arrogance
Arrogance er en lidt ”finurlig” størrelse. Ofte bruges begrebet som et mod-angreb, når andre har en attitude, vi ikke bryder os om. Men arrogance er i bund og grund en psykologisk indstilling, som til tider kan udtrykke sig ved en højrøvet adfærd. Men arrogance kan udtrykke sig på så utroligt mange andre måder også.

Helt grundlæggende er arrogance en psykologisk tilstand, hvor vi hæver os over egne kompetencer. Til tider kan det være relevant at hæve sig over andre mennesker. Lad os sige du indgår i en sammenhæng hvor én eller flere personer omkring dig, af guderne skal vide hvilke årsager, forsøger at ”trække dig ned” og holde dig nede. Her er det relevant at hæve sig over disse mennesker, få dem skubbet fra dig og få stoppet deres angreb.

Det kan også være relevant at sætte dig under andre mennesker. Et eksempel kunne være en situation, hvor en anden besidder en vigtig viden og /eller kunnen, som du gerne vil lære at beherske. At sætte sig i et lærer/elevforhold er relevant, for at læringen bliver så effektiv som muligt. Læreren er autoriteten. Eleven er den ”underdanige”. Dette forhold kan for en periode være frugtbart.

Men, når vi psykologisk hæver os over eget kompetenceniveau – fagligt som personligt – opstår der en ekskluderende tilstand, som er giftig, når den opstår i et menneske, som besidder en eller anden form for magt over andre menneskers liv. Et menneske der uvidende, overfladisk og ureflekteret vurderer sig bedre end andre, og bedre end det reelt er, så kan vi kalde dette menneske arrogant. Dette kan udtrykke sig på utallige måder.

Eksempler
Den personligt dysfunktionelle sagsbehandler, der bilder sig selv ind, at de hjælper andre, imens de reelt skader andre.
Politibetjenten der tror, at ordene der kommer ud af dennes mund, er loven.
Terapeuten, der reelt tror at vide, hvordan andre bør leve deres liv.

Symptom nr. 3 af 3: Narcissisme
I tidsånden lever der en kliché om, at troen på sig selv har nærmest magisk indvirkning på omgivelserne. Det kan derfor virke en smule kontroversielt at udfordre dette, ikke desto mindre og lige præcis derfor, er det yderst relevant at sparke lidt til denne overtro.

”At tro på” er forbeholdt de højere magter. Ikke dig og mig. Kan vi via vores adfærd vise os selv, at ”man” kan have tillid til vores evner og kompetencer, så er det helt fint. Blander vi det med modet til også at evaluere de situationer, hvor vores evner ikke slår til (anti-arrogance), så vil jeg påstå, vi er psykologisk sunde mennesker.

Om du eller jeg ”tror på os selv” eller ej, så står solen stadig op i morgen. Om vi lykkes eller fejler, om vi er lykkelig eller ulykkelig, så gør det grundlæggende ingen forskel for andre end os selv – og vores børn hvis vi har ”sådan nogle”.

Den magtsyge har en tendens til at forelske sig i sig selv, og derfor overfortolke egen vigtighed. Den magtsyge tror at troen på sig selv ”rykker ved universet”, og overser herved hvor vigtige dyder som flid og selvrefleksion er. Den magtsyge arbejder på selvtroen, mere end han/hun arbejder på at øge den tillid, andre har til dem. Den magtsyge fokuserer på egen succes, og finder det svært at forstå, at andres succes er lig med deres succes. Evnen til at skrabe penge til sig, forfører ofte den magtsyge til at tro, at han eller hun er rigtigt på den i sin svulmende selv-tro.

Det narcissistiske symptom bringer den magtsyge tilbage til fordoms tid, hvor mennesket helt alvorligt troede på, at jorden var centrum i universet. Dette psykologisk baseret på, at det jo er på jorden JEG/VI bor, så derfor må jorden naturligvis være universets centrum. En relativt umoden tankegang. Har data senere vist os!

Eksempler
X-faktor deltageren der mener at skulle udtages til live-shows, fordi han/hun drømmer om at blive berømt.
Mennesker der mener, at fordi de har en mening om politik, at så ved de noget om politik.
Folk der shopper, fordi de så fortæller sig selv, at pengene begynder at flyde ind med positivt fortegn. Tesen er: ”At bruge penge tiltrækker penge”.

Konklusion
Både du og jeg bærer lidt af disse 3 symptomer i os, men den magtsyge bærer alle 3 i fuldt flor.

Som den opmærksomme læser allerede ser, så kendetegnes den magtsyge også ved, at disse 3 symptomer står i forlængelse af eller ovenpå hinanden. Det sort/hvide tankesæt farver arrogancen. Narcissismen farver det sort/hvide tankesæt og så frem deles.

I de næste 3 indlæg vil jeg konkretisere hvordan disse symptomer udspiller sig i livet, ”in business” og i politik. I alt fra den lille familie på 3 til de større og meget indflydelsesrige lag i vores samfund.

Den magtsyge er blevet givet, eller har taget magt over andre. Magt er fuldstændig i orden. Jeg vil påstå den er nødvendig. Men magtsyge – nej tak.

Med ønsket om din frihed.

Christian Campbell

Share Button
Share Button

Hvordan gik Amazon.com fra at være en online-hobby-bogbutik til at ”eje fremtiden”? Hvordan gik Apple fra at være ”just another tech-company”, til at diktere hvordan vi forvalter 50% af vores opmærksomhed, på daglig basis?

Provokation

  • Kender du ”nogen” som ved alt muligt intelligent, men ikke evner at handle i overensstemmelse med deres viden?
  • Har du hørt om ”folk”, der hopper over hvor gæret er lavest, ikke fordi de er supersmarte, men fordi de dovent improviserer?
  • Har du læst artikler om mennesker, der ikke vil udfordres men blot tales efter munden?

Kunsten at være original og fornægte copy-cat paradigmet beherskes reelt kun af få virksomheder: De få der ”risikerer” at gennemgå en helt konkret proces, som ikke ret mange tør ”kaste sig ud i”. Business-as-usual tankegangen forfører de fleste af os til at prøve at kopiere hvad Amazon gjorde, fremfor at forstå de grundprincipper de dominerer deres markeder med. Jeg siger: Lær de principper at kende, og brug dem effektivt til at dominere eget marked med. 

Hvilke principper? Jeg har givet et hint med de 3 spørgsmål herover – men der kommer meget mere her.

Det er ikke for alle
Nogle af os synes, det er fint blot at være med. Det handler ikke om at vinde. Vi har det fint med at ligge midt i feltet, og så længe at vores indsats ikke bringer os til ”øretævernes holdeplads”, er vi egentlig godt tilfredse. Er det godt, dårligt eller noget helt andet er ikke relevant. Det relevante er, at denne her artikel ikke henvender sig til dem af os, der har det sådan.

Derimod er den for os, der nogle gange må vi leve med, at vi ligger midt i feltet. Vi arbejder selvfølgelig altid målrettet på at avancere. Denne her er til dem af os, der ser verden sådan her (ca.): Når nu ”jeg” alligevel bruger min tid på det her, så stræber jeg (virksomheden) efter at være den bedste af alle. Intet mindre. At være original og gøre op med copy-cat paradigmet betyder kort sagt, at vi vælger at tænke tanker og handle på de ting som ”de andre” derefter kopierer, ser op til og ønsker de havde gjort. Det betyder, at når det regner på os, så gør ”de andre” alt for, at det drypper lidt på dem. Denne her er til dem, der skaber regnen.

Business-as-usual
Det er nu meningen, ifølge normen, at jeg skal analysere Amazon.com’s og Apple’s succes, linke det til mit eget GENNEMBRUD NU™ System og love dig, at hvis ”du slikker mig lidt på ryggen”, så bliver jeres virksomhed gennembrud-kometen over dem alle (Kan du høre den højt pumpede og opløftende rock-musik i baggrunden?). Så det vil jeg ikke gøre.

Vi skal bryde med normen i denne her artikel. Vi skal udfore den søvndyssende business-as-usual succesformular som alle ”de andre” følger, og have en direkte og ”non-bullshit” samtale. En samtale om hvordan ”principperne” kan løfte dig/jer til at avancere i feltet – uanset hvor fantastiske eller håbløse I allerede er. Det er stadig ”sjovere” at have vundet 19 gange, end at have været: 3, 5, 9, 7, 1, 2, 11 osv.

Hvad bør udfordres?

  • Mennesker generelt har en forventning om, at andre skal kunne rykke dem og deres forretning, uden at de selv bliver holdt fast. Hvis man tænker lidt over det, så er det noget paradoksalt: ”Du skal rykke mig, men du må ikke trække i mig, skubbe til mig eller på andre måder bevæge mig – det skal komme indefra mig selv”….. …… .. … ?
  • Mennesker har generelt en forventning om at 99% business-as-usual skal give 50% revolution, resultater og banebrydende forandringer.
  • Mennesker har generelt en forventning om, at hvis ”de andre” ændrer sig, så bliver ”det hele” meget bedre.
  • Mennesker har generelt en forventning om, at den information de får lige nu, er den samme information de allerede har, bare pakket ind i nyt papir.

Forventninger og fordomme er i tæt familie med hinanden. De får os til at se verden på en bestemt måde, som generelt blot skal bekræfte os, i at det vi allerede tænker, siger, føler og gør er tilstrækkeligt. Men det er det ikke, og vores fjende nummer et er tendensen til at vende det blinde øje til: Ofte erkender vi end ikke, hvordan vi reelt tænker, taler, føler og handler i hverdagen. Vi er blinde for egen succes- og fiaskoformular.

Der kan vi mødes
Det er i bund og grund ret simpelt. Samtidig er det kompleks at handle på: En virksomhed bliver aldrig mere succesfuld og original, end hvad dem der arbejder der evner at udføre. Den er ikke længere. Når vi er endt det mentale sted, hvor vi ikke udfordrer dette faktum, begynder vi at zombieagtigt kopiere de andre. Det kan være alt: Hvor vi køber IT udstyr. Hvor vi finder vores kunder. Hvad der står i vores folder og hvor vi producerer vores produkter. Det er sådan lidt ådselæderagtigt: De andre fanger og nedlægger byttet. Jo jo, vi spiser da ”kød”, men det er unægtelig et lidt halvfordærvet måltid.

Skal jeg komme håbløsheden lidt i møde, så skal vi selvfølgelig ikke vende hele verdenen på hovedet, for at mestre kunsten af være original og fornægte copy-cat paradgimet. Vi skal turde at udfordre den lille del af vores forretning og marked, som vil give størst muligt effekt. Det er lige præcis her, vi kommer til kernen af artiklen her: Den gennemsnitlige virksomhed søger konstant at finde ”formularen”, der kan bære ”successen”. Vinder-virksomheden udvikler konstant formularen, velvidende om at bevægelse er formularen.

Reklame, reklame
gennembrud.nu tilbyder dynamiske og virkningsfulde processer til målrettede virksomheder, der ønsker usædvanlige resultater. At vinde er nu engang i sin natur usædvanligt – spørgsmålet er, hvad det er I ønsker at vinde? Den anden ting er, at denne konstante bevægelse ikke kommer af sig selv. Derfor ryster jeg posen og udfordrer status quo sammen med jer, for at stillet de “svære” spørgsmål, og handle på de svar, der dukker op.

Få meget mere information her.

Giv mig et kald på 53 53 52 00.

Share Button

Results are easy!

Really, results are easy – so why do we often get overly provoked by this claim? Let’s get to it. Saying results are easy is not the same as saying they come without a price-tag. Results always comes with a price-tag and that boils it down to my point: Results, as everything else, are not worth paying too much for. 

Don’t be the consumer
If we invest in anything it’s clear we must pull out more than we put in, to make it a sensible transaction. If we invest 1 million in a market and “it” only buys for half a million, based on that specific million, it’s clearly not worth the money. But half a million is a result, and it can seem as a good one, if presented with the right tools. But in this specific case, we are in the wrong end of consumption.

I have done it myself

  1. Doubled the turnovers and paid for it with all my time and my health.
  2. Changed the market and paid for it with my friendships and marriage.
  3. Reached my KPI’s and paid for them by drowning myself in hands-on operations and by taking over “the thinking part” in my department.

Name a mistake and I have made it myself or seen others make it. 

To me it’s clear, in business, that the art of causing something to happen MUST come with a clear sense of investing. Not only regarding money but regarding everything that’s on the table:

  1. Time.
  2. People.
  3. Money.
  4. Resources.
  5. Knowledge.
  6. And you name it. 

Instead of simplifying money or simplifying people and so on – we must learn how to:

  1. Survey them all.
  2. Include them all.
  3. And then simplify what we now know into actionable business.

This is what it truly means working smart and then hard.

All this is also a vital part of what you invest in, working with gennembrud.nu. 
When I’m with you, I’m better. When you are with me, you are better. When people join forces with others, they become more and get even better. I believe your success, is my success – and to get you there, I will provoke the best out of you.

Call me +45 53 53 52 00

Share Button

Det kunne være et spændende eksperiment at kigge tilbage på vores historie (menneskeheden), og se om vi kan finde eksempler på grupper, virksomheder, landsdele eller måske hele nationer, der er blevet forført. Forført til at acceptere, og ligefrem understøtte både filosofier og handlinger, som senere viser sig som rendyrket manipulation, der ikke har hold i realiteterne?

For tænk hvis det var sådan?

Læsetid: 5 minutter

Lyt som podcast – klik her

Read more

Share Button

The following 6 vital business and leadership questions have continuously proven highly valuable:

Readtime: 2,30

Click to listen as podcast:

  1. Who are the few “ambassadors” ensuring the business thrives in the future?
  2. Who are the many driving the “basic results-creating machinery” in the business?
  3. And, who are the few but powerful individuals always undermining both the first and second group?

And after we have identified that:

  1. How do we lead, inspire and motivate the first two groups?
  2. How do we support and develop the corporation between the “ambassadors” and the “basic results-creating machinery”?
  3. And, how do we handle the powerful few but highly destructive individuals correctly?

The reality of leadership is rarely “a Disneyland-like experience”. We often find ourselves in businesses that employs a broad variety of humans whom do not react like “they are supposed to” according to common sense and the management philosophies of the ages. Therefore it’s a given circumstance that we as leaders must contain more than one people-strategy to ensure the desired business-results.

What to possess to find the answers?

  1. Finding and implementing relevant tools matching your business-needs as perfectly as possible starts by seeing the full picture. No, you and I don’t see the full picture by ourselves.
  2. Then simplifying it. This really means figuring out which few factors, out of many, that will affect the business most efficiently. Oversimplifying is not it.
  3. And at the same time – as secure as possible – bring the business to its goal(s). Often fast becomes the autocratic measurement scale.

Conclusion
So, see the full picture and convert it into a simple and easier to understand map. A map that show people the most secure road to the goal(s). That is it :-) if you have leadership-responsibilities.

There is a specific psychology and strategy behind finding the correct answers and if you are interested I can share them with you.

Have a wonderful weekend

Share Button