In the fast-paced and ever-evolving world of business, consulting firms face a unique challenge: to continually innovate and provide invaluable insights and solutions to their clients. The most successful consulting firms understand that staying at the forefront requires a blend of strategies and practices. At The Muunnos Company, we embody this ethos through our slogan: “Mastering the Art of causing things to happen.”

Let’s delve into how these firms consistently rise to the occasion:

1. Continuous Learning

Consulting firms recognize that knowledge, coupled with the ability to translate it into tangible business results, is power. They invest in the ongoing education and development of their teams and collaborate closely with stakeholders and business partners. This commitment extends to staying abreast of the latest industry trends, emerging technologies, and best practices, fostering a culture of lifelong learning.

2. Research and Innovation

To remain relevant, consulting firms allocate resources to research and innovation. They understand that yesterday’s solutions may not suffice for today’s challenges. These firms actively explore new methodologies, tools, and approaches, aiming to offer distinctive value to their clients. At The Muunnos Company, our motto, “Everything human about business,” underscores our perpetual curiosity to comprehend the profound impact of human behavior on business results, fostering an ongoing process of conveying this unique knowledge to our clients.

3. Client-Centric Approach

Successful consulting firms place their clients at the core of their endeavors. They take the time to deeply comprehend their clients’ specific challenges and distinct needs. This client-centric approach enables them to tailor their services and provide customized solutions that yield tangible results. At The Muunnos Company, we meticulously analyze how a series of 2 to 5 smaller transformations can create a significant and positive impact on our clients’ businesses.

4. Technology Adoption

Technology serves as a catalyst for change in the consulting realm. Leading firms enthusiastically embrace cutting-edge tools, software, and data analytics to elevate their service delivery. These technological advancements enhance efficiency while providing invaluable insights—insights that pave the way for an even more prosperous future.

5. Thought Leadership

Establishing thought leadership in their respective industries is a common strategy for consulting firms. This entails publishing whitepapers, articles, and reports on pertinent subjects, participating in industry conferences, and contributing to expert panels. Thought leadership positions these firms as authorities and keeps them actively engaged in discussions about industry trends.

6. Networking

Consulting firms grasp the influential role of networks. Cultivating robust connections within the industry and among clients is paramount. Networking empowers firms to remain informed about market fluctuations, secure referrals, and engage in collaborative projects requiring specialized expertise. We welcome you to connect on LinkedIn https://www.linkedin.com/in/christiancampbell/

7. Agility and Adaptability

In the business world, change can occur in the blink of an eye. Consulting firms capable of swiftly pivoting and adjusting their services are more likely to excel. Agility and adaptability serve as pivotal traits for staying ahead.

8. Client Feedback

Feedback is regarded as a precious gift, and consulting firms treat it as such. Consistently soliciting and acting upon client feedback is fundamental. It helps firms pinpoint areas for enhancement, guaranteeing client satisfaction.

9. Global Reach

For many consulting firms, global expansion is a strategic move. It enables them to explore diverse markets, access a broader client base, and gain insights from various cultural perspectives.

10. Diverse Talent

Firms understand the value of diverse perspectives within their teams, particularly diverse mindsets. Hiring individuals who bring varied viewpoints to the table fosters creativity and innovation in problem-solving. Consulting firms actively seek and promote diversity within their workforce.

In summary, consulting firms that remain at the forefront of their industry grasp the significance of a multi-faceted approach, rejecting overly simplistic worldviews. They prioritize learning, innovation, client relationships, technology, and adaptability. By continually evolving and embracing change, these firms not only maintain their competitive edge but also deliver immense value to their clients in an ever-changing business landscape.

Christian Campbell https://www.linkedin.com/in/christiancampbell/

The Muunnos Company

Share Button

Bare lige en tanke #9 med Christian Campbell

“Vi skal tro på det”, siger “man” – men skal vi nu også det? Og hvad er det, vi skal tro på? Gør troen – helt nede på jorden – en reel forskel in business? Hvad tænker du? Se og lyt med her.

Read more

Share Button

”En kop kaffe med lidt mælk og sukker” sagde jeg, imens min hjerne intensivt knoklede med noget helt, helt andet. Ekspedienten smilede sødt og gjorde alt for at skabe den rigtige kaffe-kunde-service-oplevelse, og et ”1000-tak for kaffen” frembragte tydeligt en tiltrængt god energi tilbage.  

En kærkommen solstråle
I en tid hvor vi ikke må sidde på en café sammen og nyde vores kaffe, og meget menneskelig kontakt er henvist til en daglig stirren ind i computerskærmen, er tørvejr, solens varme stråler og en ledig bænk kærkommen.

Jeg skal ærligt indrømme, at den besættelse der opstår i min hjerne, når den bliver præsenteret for et problem, der skal løses, en nød der skal knækkes eller en opgave, der syner umulig, igennem hele mit liv, har været brændstoffet til min personlige livs-motor.

Lad mig dele den nød med dig, som endnu engang havde fanget min opmærksomhed denne famøse dag.

Vi skal dybere ind
Det har utallige gange vist sig, også flere gange i din og min levetid, at et eller andet vi har ”vidst med sikkerhed”, har vist sig fuldstændigt forkert. Helt og aldeles. Alligevel har modstanden været enorm, når et fåtal undervejs har søgt at udfordre verdenssynet bagved vores følelse af, at vi ved besked.

Et yderst konkret eksempel, som vi nu har en fornuftig tids-distance til, er finanskrisen i 2008. Under finanskrisen ”døde flere institutioner”, som indtil ganske kort tid før fremstod, som var de 100% vandtætte og deres logik almægtig.

Nokia er også et skoleeksempel – og som en tidligere divisionsdirektør, jeg talte med et par år efter, sagde det: ”Da jeg gik i seng om aftenen havde jeg 70% markedsandele. Da jeg vågnede den næste morgen, havde jeg 17%.” Det var selvfølgelig et sprogligt billede, ikke desto mindre beskrev det ”begivenheden” ret præcist.

En af udfordringerne for os mennesker er ofte, at vi er mennesker. Det er også vores fordel, men realiteterne er nok, at en liden og signifikant gruppe af os, driver største delen af os fremad.

Håndgribeligt og signifikant
Da jeg stod der i kaffe-køen, var mine tanker endnu engang optaget af disse dynamikker: Hvordan viser vi hinanden tydeligt, og ikke mindst håndgribeligt, hvad det er denne lille og signifikante gruppe forstår og formår?

Selv har jeg ikke sjældent mødt den umiddelbare reaktion: ”Det har du ikke ret i”, når jeg har ytret en iagttagelse baseret på grundig undersøgelse. En afvisning der kommer så prompte og rapidt, at eftertanke umuligt kan danne basis herfor. Jeg gør det da også selv til tider, og skammer mig herover.

Et af problemerne, der driver os til den mentalitet, der frådende griber den primære mængde af os, og får os til at afvise faktuelle data fluks og instinktivt er, at vi langt af vejen ikke forstår det mest centrale i alle beslutninger, vi driver: Den menneskelige psyke.

Hvad har vi lært af historien?
Nu er vi tilbage til tiden hvor Bill Gates opbygger en tro på, at software til den personlige computer, er fremtiden. De fleste fortalte ham, at der tog han gevaldigt fejl.

Vi er tilbage til tiden, hvor Ford opbyggede en tro på, at fremtidens transportmiddel ikke var heste, men en maskine med langt flere hestekræfter. Igen fik han at vide af samtiden, at hans idé var tosset.

Jeg husker i mine unge dage, hvor jeg slog mine folder i et stort dansk mediehus, hvor chefredaktørerne mente vi: ”Altid ville have avisen med ud at sk…”, altså med på WC.

Vi ser på vores psyke, dens indvirken på business og dens ubegrænsede potentile for øget lønsomhed, som så vi på et hus, der var lappet sammen med gaffatape og vi baseret herpå erklærede, at vores byggeteknik virkede. ”If it aint broken why fix it”, siger vi. Men det hus er allerede ”broken”, blot ikke styrtet sammen endnu.

Den konventionelle ”viden” om psykologi ligger i vejen for vores udvikling. Ganske som troen på heste engang gjorde. Som troen på den personlige computer gjorde, og som indstillingen til ”det der indernet” gjorde.

Alt er pakket fint ind i håb
Visioner for fremtiden handler ikke om at have ret i alt hvad ”man ser”, men om at have modet til, at forlade status quo, samle business unusual tankesætte op og modellere vores virksomheder så de kan gribe de muligheder, som samtiden giver os for en fremtid: At løse noget nyt, noget eksisterende smartere og pakke det hele ind i håb.

Det er reelt det håb der driver mig hver dag i min virksomhed, at være med til at ”knække nødden” allerede inden det eksisterende forrådskammer er udtømt eller forgået.

Share Button

Jeg glemmer aldrig min første kunde, hvor jeg skulle lave et udviklingsforløb for virksomhedens direktører. Jeg var meget, meget ung og respekterer dybt det det mod, som beslutningstageren udviste ved at ”slippe mig løs”. Jeg er er dig evigt taknemmelig.

Til en start
Jeg startede processen med at besøge direktørernes kontorer. Jeg så det ene imponerende diplom efter det andet, og bunker af spændende bøger. Når vi talte udbyttet heraf, var største delen noget med at tage tingene med i baghovedet. Det blev klart at der ikke sjældent, er en distance imellem den information og træning vi mennesker får, og det vi heraf formår at implementere.

Jeg var inspireret heraf, og ved at “dø af skræk” samtidig. Det var tydeligt at kunne jeg optimere denne distance, så ville forløbet blive en succes. Et gennembrud.

”Sandhedens time”
Første dag rundt om det imponerende konferencebord på direktionsgangen, fandt jeg ”kursus-materialerne” frem: Flotte sorte mapper, medfølgende en lækker fyldepen. Mapperne blev åbnet og første mand der bladrede lidt, kiggede op på mig med øjne der sagde: ”Hvad har du gang i?”

I mapperne var der ”kun” en linjeret blok. Intet andet. Spørgsmålet kom selvfølgelig: ”Hvad handler det her om? Mit svar: ”I glemmer det meste andre fortæller jer, måske egne notater virker bedre?” Heldigvis var første reaktion et grin. Sammen havde vi ved vores første møder opbygget nok tillid til, at direktørerne kunne se mig tydeligt: En provokation for at vække dem.

Udbyttet
Selvfølgelig havde jeg andet klar til dem end en linjeret blok, men samtalen vi havde om ”varm luft” og fine planer, der aldrig bliver til noget, var uvurderlig. Jeg har siden haft mange, mange af denne type samtaler rundt omkring, og de rykker stadig mere i forretningen, end ret meget andet.

Share Button

Så er vi i gang
Uanset hvilken maskine du tager bruger, er der inden i den en ”mængde teknik”, der afgør, om den lever op til sin funktion. Kan telefonen ringe? Kan piskerisene dreje rundt? Tænder computeren og gør hverdagen nemmere? Situationerne er mange.

Som forbrugere af ”maskiner” kan vi i bund og grund være ligeglade med, hvordan teknikken inden i dem fungerer. Vores fokus er som ofte, med rette, om de virker eller ej.

Virker “skidtet”?
En virksomhed er også en maskine, hvori der indgår en ”noget teknik”, der får den til at fungere eller ej. Arbejder vi i en virksomhed, er vores fornemmeste opgave at sikre, at denne virksomheds maskine yder sit bedste. Vi kan ikke retfærdiggøre, at vi tilgå vores egen arbejdsplads med et ”forbruger mind-set”. Et mind-set der ikke interesserer sig for, hvordan teknikken bag vores ydelser og produkter sikrer, at de lever op til deres funktion, set med kundernes øjne.

Møder vi på arbejdet uden interesse for, hvordan ”teknikken inden i maskinen” fungerer her, kan vi reelt ikke passe vores job. I goder tider kan det sagtens gå an; markedet er godt og bærer os langt af vejen. Men ved det mindste bump i vejen, kræver det mere end blot køreegenskaber at komme videre: Vi rammer hullet i vejen, der ryger en støddæmper, og vi formår ikke at fikse den. Ja, vi kan ringe til nogen, men dem der kan selv, er nået frem til målet, når vejhjælpen når frem til os.

“Djævlen”
Det er ufattelig menneskeligt ikke at ville se på egne mangler, og egne blinde pletter. Men ”in business” er evnen hertil en udsøgt konkurrencefordel. Jeg sidder ikke sjældent med mine kunder og studerer nøje, hvad vi ville gøre, hvis vi skulle udkonkurrere os selv? Hvordan ville vi som ”up and comming” snuppe markedsandele fra os selv, osv.?

Dette fører stort set hver gang til, at vi får fuldstændig klarhed over, at der er ting vedr. vores egen ”indre teknik”, som det ville himmelråbende dumt ikke at forbedre og forstå endnu bedre. Om det lige nu går fantastisk eller ej, så er der stadig hul lige ind i maskinrummet.

Analysen
Som du sikkert allerede ved, så er perspektivet i samarbejdet med mig, ikke at nyde frugterne lige nu, men at finde flere veje til at høste endnu flere. Jeg tror på at grundpræmissen for en virksomhed, er løbende udvikling og forbedring; ganske enkelt fordi, at en stagneret virksomhed er et ”let bytte.”

Imens vi selv synes, vi er ”the shit”, så sidder der højst sandsynligt nogle andre udefra og studerer, hvordan de kan forbedre ”teknikken inden i maskinen” på en måde, der gør at kunderne synes de er mere spændende at handle med end os.

En helt almindelig fejl
Hvad gør de fleste af os? Vi lader os besætte af produktet, fremfor at funktionaliteten. Vi kigger på vores produkter, fremfor at se på den teknik indeni maskinen(virksomheden), der reelt holder os selv. Vi kalder vores produkter og ydelser for vores kerneforretning, fordi det er nemt, hvilket er relativt meningsløst. Jeg mener, hvis vi dag sælger bananer, og vi tror på, at vores kerneforretning er bananer, så er der kun en vej, hvis bananhøsten er dårlig 3 år i træk.

Vi kan være stagneret i succes, og vi kan være stangeret i fiasko – stangeret er stagneret.

Test “det” hands-on
Sådan helt lavpraktisk, set med mine egne øjne; hvis nu jeg forholder mig til en ny virksomhed(altså ny for mig), der med mine øjne er stagneret. Synes de selv de er ”the shit” og jeg er et no-go, så kan jeg jo med fordel teste validiteten af mine analyser, ved at tilbyde mine tanker om markedet til konkurrenten. På den måde sikrer jeg teknikken i min maskine er up-to-date, får den tingene til at ske hos mine kunder?

Share Button

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Symptom 2 af 3: Arrogance
Arrogance viser sig ved, at den arrogante hæver sig over egne kompetencer – ikke kun over andre mennesker. For den arrogante er magt særlig giftig. Dette ganske enkelt fordi ”magten” man besidder ofte sikrer, at den nødvendige og relevante feedback, aldrig når frem. Man bruger helt lavpraktisk sin magt til at kvæle ”forstyrrende” modstand med. Redskaberne, den arrogante bruger, kan være bagvaskelse, juridiske tricks, forførelse, vennetjenester, løgn og kammerateri.

Introduktionen til arrogance kan du læse her (1:4)

Nemt at se, noget andet at håndtere
I magthverv er arrogance relativ nem at gennemskue og påpege. Det gør den dog ikke nem at håndtere; netop fordi den magtsyge og arrogante er villig til at benytte den givne magt til fulde, for at tilegne sig den ønskede personlige vinding. Personlig vinding kan være alt fra penge til mere magt, til at sikre sig, at ”man” ikke mister ansigt. Det, ikke at miste ansigt, er ofte en uhyggelig og underliggende ”driver” hos den magtsyge. Ikke at miste ansigt fører ofte til f.eks. 0-fejls kultur og kulturer, hvor det primære fokus er at placere skylden, skammen og ansvaret udenfor sig selv. I fagsprog vil man sige, at ”det fejlbarlige” projiceres til at være noget, der findes udenfor én selv. Dem, der kritiserer, de ses som ”fjenden” og værende dem, der er fejlbarlige. Bestemt ikke mig eller ”os”.

Jeg dømmer dig i mine egne interessers navn
Lad os tage et tydeligt eksempel. Fra en åbenlys magtposition. En dommer. Sådan én, der arbejder i de danske retssale. Den ikke arrogante Dommer vil se jobbet som et vitalt magthverv, der skal udføres med påpasselighed og grundighed. Adfærden vil være at lytte, undersøge, give tid og stille spørgsmålstegn ved det meste, indtil et tydeligt billede viser sig. Dette for i sidste ende at drage solide og datadrevne beslutninger. ”Det er trods alt afgørende for de mennesker, som træder ind i retssalen”, vil dette menneske tænke.

Den arrogante Dommer vil mistolke hele situationen. Vil se stillingens magt som en personlig magt. Ofte fører det til, at personen selv vil opleve det sådan, at det, der kommer ud af dennes mund, er lov. Dette fremfor at forstå at ”man” er ansat til at bestride et hverv, hvor loven (vedtaget af den lovgivende magt) er det altafgørende grundlag, som ”jeg” skal følge for at udøve mit hverv. Ikke sjældent vil personen gå så langt som at fortolke, at hvis personen laver et par krumspring her og der, så er det i orden – simpelthen fordi personens grundlæggende tankesæt er baseret på værdier, hvor ”man” har hævet sig selv op over egne kompetencer.

Med offentlig myndighed driver ”jeg” egne interesser
Et andet eksempel kunne være en myndighedsperson, der under et eller andet ”fagligt mantra”, vrider og drejer lovgivningen i retning af egne personlige holdninger og interesser. Den ikke arrogante myndighedsperson vil være drevet af at gøre sig umage, sikre sig at lovgivningen, den som ”man” er ansat til at overholde, overholdes. ”Det er trods alt andre menneskers liv, det hele handler om”, vil den ikke arrogante grundlæggende tænke. Men når vi har hævet os over egne kompetencer, kan vi ikke længere mærke os selv eller andre. Ej heller de konsekvenser vores adfærd har på andre.

Hævet over loven
Når mennesker arrogant hæver sig over egne kompetencer, er det ikke kun de personlige kompetencer, der er i spil. De givne kompetencer er også i spil. Derfor vil politibetjenten, direktøren, dommeren, sagsbehandleren, anklageren eller sælgeren ligeledes hæve sig over den lovgivning (givet kompetence) som regulerer det område, personen er ansat til at varetage.

Den arrogante lever med en dybere følelse af retfærdiggørelse, når de bryder loven. Man ser sig selv større end, man er – større end loven og reglerne. Ser sig selv som værende på en større mission, som retfærdiggør det syn, som den arrogante har på andre. Den arrogante er hævet over andre. ”Ser tingene oppe fra og ned”, som vi så ofte hører os selv og hinanden udtale.

Det betyder, at den arrogante er en eminent løgner. Her er ingen udvidede pupiller, øget hjerterytme, urolig tale, skam eller indre konflikt at spore. For der er ikke nogen (skam). Den arrogante oplever altså selv, når personen lyver (ikke hvis), at løgnen er retfærdiggjort. Derfor er den arrogantes løgne ofte svære at spore. Dette er afgørende viden, i mødet med den arrogante.

Magt og arrogance
Når magtsygens første symptom: ”Sort og hvidt tankesæt og verdenssyn” blandes sammen med det andet: ”Arrogance” – opstår en helt ny tilstand. Lad mig give et helt andet eksempel, der ret tydeligt beskriver denne tilstand.

I USA er det lovligt, under visse omstændigheder, at bære et våben – dette med f.eks. selvforsvar for øje. Et våben er et magtmiddel. Med et enkelt tryk på aftrækkeren er våbnets ejermand herre over liv og død. Det menneske, der står på den anden side af aftrækkeren, er ofte fuldstændigt overladt til ”the gun-mans” nåde og vurderinger. Lad os kigge lidt nærmere på ”the gun-man”. Lad os sige, det er en gennemsnitlig mand, med gennemsnitlig intelligens, gennemsnitlig uddannelse og et sted mellem 30 og 50 år gammel.

Gennemsnitlig ganske enkelt for at ramme det menneske, som ligner de fleste andre. Den her mand har aldrig trænet selvforsvar. Han har ingen kompetencer, når det handler om at bedømme afstand under nærkamp. Fordi han er gennemsnitlig, har han heller ingen personlige erfaringer med den type stress, som højkonflikts-konfrontationer kan skabe. Han kender ikke til hvordan ekstremt høje doser af adrenalin, påvirker kroppen, sindet og sanserne. Han kender altså hverken denne type situationer, eller hans egne reaktionsmønstre i sådan situationer. Det er fair at sige, at hans våbens magt, er en magt givet ham, som er langt over hans kompetenceniveau.

Så kommer dagen, hvor han bliver en del af en højkonflikts-konfrontation. En vigtig del af konflikten er, fordi han er så uerfaren omkring hans egne mønstre i konflikt-konfrontationer, at han ikke ser, at han faktisk selv er hovedårsagen til, at konflikten bliver til en konflikt. Han aner ganske enkelt ikke, hvordan man konfliktnedtrapper, og han er blind for hans egen konfliktskabende adfærd.

Fordi han har sit våben, ved sin side, helt tæt på kroppen, hæver han sig over egne kompetencer i hans måde at vurdere konflikten og modparten på – han sætter sin lid til våbenet. Han ser våbenets magt, som hans personlige magt. En lille metaldims (våbnet), der er så enormt magtfuldt får hans magtsyge til at blomstre i fuldt flor. Han formår på ingen måde at vurdere sig selv, modparten, situationen eller lovgivningen for selvforsvar i situationen – og han ender med at tage den andens liv. Han udøver den ultimative magt.

Bagefter ser vi magtsygens misbrugende tendens. Han forsøger ganske enkelt at undslippe konsekvenserne af egen adfærd, baseret på arrogante vurderinger. Han søger at undslippe straf. Han søger at udnytte loven for selvforsvar, som undskyldning for hans manglende kompetencer. Og det betyder, at han ikke kun misbruger magt overfor sit offer, men også overfor offerets familie og andre menneskers retsfølelse.

Magt givet til mennesker, der klart overstiger deres kompetenceniveau, er et juridisk dræbende våben. Og dette er helt centralt for magtsygens andet symptom, arrogance: Mennesker, der hæver sig langt over egne kompetencer.

Om han bliver straffet herfor eller ej. Hans adfærd og valg kan ikke tages tilbage. Alt herfra er en eller form for kompensation. Situationen kunne være forbygget, hvis magten givet via en våbentilladelse, også afkrævede implementeringen af relevante kompetencer. Kompetencer, der forbereder mennesker til at håndtere den magt, som et våben øjeblikkeligt lægger i vores hænder.

Omkring os hele tiden
Netop i tiden har f.eks. Mikkel Fyhn Christensen, fra Berlingske Media, bidt sig fast i en ulykkelig situation om udpræget magtsyge fra Frederiksberg Kommune. Morten Spiegelhauer, med flere, har for kort tid siden bidt sig fast i en grotesk sag om skattesnyd i milliardklassen. Det vrimler med afsløringer af bl.a. hvidvaskskandaler i landets store banker, kammerateri i forsvaret og en milliardærs syge pædofili.

Alligevel vælger mange af os at tænke, de første mange, mange gange, når vi hører om magtmisbrug og embedsmisbrug, at individerne der præsenterer dem, er tossede konspirationstosser med psykiske diagnoser og stanniolhatten trukket godt ned over øjnene. Dette er et af den magtsyges store talenter: Forførelse. Forførelse til at få os alle sammen til at tro, at realiteterne er løgnen, og at løgnen er realiteterne.

Yderst talentfuld
Et udsøgt talent i forførelse og fornægtelse er tilstanden, der opstår, når det sorte og hvide tankesæt blander sig med arrogance. Det er en meget overbevisende tilstand, der er yderst effektiv i disse X-faktortider. X-faktortider som udtryk for, at alt går hurtigt, og vi derfor har en tendens til at dømme sandhed og løgn baseret på menneskers her-og-nu præstation. Reelt ved at kigge på ”lakken” og ikke den baggrund som ”lakken” er smurt på. Ikke på solide data vedr. personen eller situationen. Det sorte og hvide tankesæt gør (symptom 1 af 3), at den magtsyge kan lyve uden at vise nogle tegn overhovedet herpå, og arrogancen (symptom 2 af 3) gør, at personen udstråler en selvtillid, der bevirker, at vi instinktivt tænker, at det må være sandt, hvad  der bliver sagt. Men den magtsyge er ubekymret, og giver os blot det vi gerne vil høre, for at de fortsat kan udøve den magt, som de er blevet så syge af at besidde.

Vi dømmer den magtsyge ud fra, hvordan vi selv opererer i verden, fremfor at være åbne for, at andre mennesker orienterer sig, og opfører sig, på deres helt egen måde. Ikke nødvendigvis på ”vores” måde.

Diagnosen stilles ikke
Når vi lever vores liv. Når vi går på arbejde for at passe vores job. Når vi træder ind i retssystemet for at opnå retfærdighed – så møder vi til tider den magtsyge, eller det system, der er gennemsyret af magtsyge. Ofte kan dette fortsætte i årtier, fordi mange af os ikke kan overkomme tanken om, hvad det reelt er for en verden, vi lever i.

Vi gør ingenting, indtil vi selv, helt konkret, står i en situation, hvor vi mærker magtsygen på egen krop. I en tid hvor vi helt alvorligt tror på, at vi udelukkende er vores egen lykkes smed, vil offeret for den magtsyge fremstå som svag, kompetencefattig og ofte blive mødt med samme tabu-frygt, som havende en dødelig og smitsom sygdom. Individet isoleres, så vi andre kan leve i en virkelighed, vi kan holde ud – fremfor den datadrevne virkelighed.

Konsekvenserne
Du mister dit job, fordi du ikke er villig til at give det ”Rynkeby sponsorat”, som den offentlige forvaltning kræver af dig, for at du kan få ordren.

Du mister dine børn, fordi du ikke har venner i forvaltningen, som skylder dig en tjeneste.
Du mister livet, fordi en anden er blevet en dødelig magt, der langt overgår personens evne til at vurdere konfliktsituationer.
Du fratages din integritet, fordi du siger tingene, som de er.
Du kaldes landsforræder, fordi du påpeger hvor landets magtelite bryder lovgivningen.

Magt er et våben, som lagt i de forkerte hænder er dødeligt. Det er altså helt afgørende, hvis du ønsker at skabe resultater i livet, at du forholder dig til magtsygens reelle plads i verden.

Som jeg allerede skrev i del 1:4, så er en blogserie om magtsyge ikke ”easy-listening” eller motiverende læsning. Men den er fuldstændig afgørende læsning.

Det er helt sikkert, alt for ofte, at det vi ikke ved, skader os. Uvidenhed er ikke lykken. Magtsyge er en reel ”kraft” i verden, der er mere udbredt, end vi har lyst til at erkende. Vi må stå sammen om at udfordre den, hvis vi ønsker at inddæmme den.

Med ønsket om din og min frihed

Christian Campbell

Share Button

Hvad er kerneforretningen? “Bare lige en tanke #1” Med Christian Campbell

Read more

Share Button

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Symptom 1 af 3: Sort og hvidt
Hvis du har læst det første blogindlæg, ved du, at symptom 1 af 3 den magtsyge udviser er, at deres verdenssyn er sort eller hvidt (1:4). ”Alt” er dem og os. Rigtigt og forkert. Muligt eller umuligt. Men det er ”kun” overfladen af problemet.

Når vi mennesker er inficeret med magtsygens høj-effektive virus, vil vores sort og hvide tankesæt resultere i, at vi for alt i verden ikke vil indrømme vores fejl. Der er kun rigtigt og forkert her i verden, og ”jeg er i hvert tilfælde rigtig, ikke forkert”. ”En indrømmelse” er et nederlag, og ved nederlag ”mister man jo ansigt”. Følelsen af nederlag bliver altoverskyggende, og noget ”man” for alt i verden bør undgå.

Vi ser det hver dag
Hvorfor kan vi nærmest dagligt se f.eks. myndighedspersoner benægte egne og hinandens fejl, til sidste bloddråbe? Hvorfor ikke indrømme fejlene, slå en streg i sandet, få fikset problemet og alle kan komme videre i livet? Det kan nogle gange være svært at følge den magtsyges logik, men der er en ”logik”. Om end den er ”noget” anderledes og langt fra rationel, sammenlignet med hvordan alle vi andre ser verdenen.

Grunden til at f.eks. myndighedspersoner, med magtsyge, ofte fornægter realiteterne hårdnakket er, at en indrømmelse ville være det samme som at vedkende sig, hvordan ”tingene” grundlæggende er i virkeligheden. Sådan tænker det sort og hvide tankesæt. Har vi først indrømmet én fejl, vil det i den magtsyges univers betyde en anerkendelse af, at ”problemet” er et ægte problem. Fornægtes fejlen, er det som den magtsyge selv tror på, at nu findes den ikke.

Man fornægter det nære problem, for at undgå den præcedens indrømmelsen vil danne og have, på alle mulige andre fejl. Så hellere benægte det åbenlyse massivt, for at undgå indrømmelsen af det grundlæggende og bagvedliggende mønster. Og selvfølgelig ligger der et mønster bag: Den magtsyge var ikke anderledes i går, og bliver det heller ikke i morgen. Personen er syg – magtsyg.

1, 2, 1, 2 højre, venstre sutsko
Ligesom man ikke kan forvente, at det højre ben spænder ben for det venstre – kan man heller ikke forvente at den ene silo i en organisation, drager den anden til ansvar. Hvis den angribes udefra vel at mærke. Backoffice medarbejderen har intet job uden sælgeren, så selvom de kan konkurrere voldsomt internt, vil de ofte står sammen udadtil.

Dog er det helt tydeligt, at det sort og hvide tankesæt har meget trænge vilkår på et konkurrenceudsat ”marked”. Konkurrence betyder ofte, at organisationen vil rykke og udvikle sig, fordi de er direkte afhængige af deres relationer til deres kunder. Kunderne kan bevæge sig væk, ved at vælge en anden leverandør, få andre til at gøre det samme og derved ramme organisationens grundlæggende ønske: Omsætning. Den magtsyge har ofte (ikke altid) en besværlig karriere her.

Som blommen i et æg
Magtsyge trives langt, langt bedre i miljøer, hvor målsætningerne er ukonkrete. Det ses i f.eks. politik, hvor “passion” er central. Vi vælgere baserer ofte vores politiske holdninger på passion, og passion er ukonkret. Hvis “politikeren” er dygtig til at fodre vores passion, er vi ofte villige til at se bort fra de faktuelle resultater. Dette fordi politiske resultater ofte pakkes ind i fortolkninger. Oppositionen mener regeringen har begået løftebrud. Regeringen synes selv, de gør det fantastisk – og vi som passionerede disciple vil gå langt, for at bevise vores passion er konkret. Hvem har ret? Derimod: Købte Hr. Hansen sin knæoperation hos os, eller nogle andre? Det er meget mere konkret. Meget mere målbart.

Politisk ledede organisationer
Når ledelsen i en organisation er politisk, går der helt andre mekanismer igang. Når de ansvarlige er politikere, eller mennesker med et politisk kompas, åbnes sluserne op for det magtsyge menneske. Det sort og hvide tankesæt trives bedst i et lukket kredsløb, hvor den ”lovgivende magt”, den ”udøvende magt” og den ”dømmende magt”, reelt har samme ledelse, og derfor bor under samme tag. En sektor f.eks.

Når ægget er revnet
I store børsnoterede selskaber, fordi virksomhedsstrukturen er blevet så kompleks, kan den magtsyge også tage over. Er aktiekursens succes det primære fokus, kan stærkt negateret adfærd overfor andre mennesker ofte retfærdiggøresretfærdiggøre. Det resulterer i, at “man” dyrker magtsygen og ligefrem understøtter den. Konsekvensen er at den feedback, der vinder mest indpas i virksomheden, er den, der kommer indefra. Ikke den man kæmper for, når “kunderne” kan vælge en fra.

Det kunne være et stort teleselskab, der reelt lever af at fastholde deres kunder, er blevet mest fokuseret på interne procedurer. Man glider stille og roligt ind i en fortolkning af forretningen, som værende centreret omkring f.eks. effektive IT-systemer. Teknikeren, administratoren og den IT-kyndige projektleder ser verden i sort og hvid, fordi deres fokus er teknisk orienteret, og magten glider stille og roligt over mod hvad de ser – trods kunderne – dem der leverer omsætningen, ser noget helt andet – når det gælder om at vinde deres loyalitet.

Den politisk ledede organisation kan ende i en tilstand, hvor man er helt indifferent overfor “kundernes” verdenssyn. Det er den offentlige forvaltning eller instans, som borgerne ikke kan vælge til eller fra, der begynder at orientere sig mod eksempelvis medarbejdernes karriereønsker eller personlige overbevisninger. Dette på bekostning af den serviceopgave de oprindeligt er pålagt at varetage. ”Kunden” kan hverken stemme, klage, kommunikere eller forhandle sig til at blive hørt, for kunden er for organisationens magtsyge magthavere ikke en prioritet.

Det sort og hvide tankesæt reagerer på enkeltsager, ikke på større sammenhænge. Det er derfor, at det ofte er enkeltsager, der kan skabe offentlig opmærksomhed, der får den politiske ledelse til at reagere. De reagerer ikke for at fikse problemet, men får at få lukket ”det ned”, og hurtigt muligt at vende tilbage til business as usual – og samtidig vinde personligt på sagen. Pyt med sagen. “Jeg” er den vigtige.

Først forsøger den magtsyge at kvæle problemet. Virker det ikke – slår ”man” stort brød op vedr. enkeltsagen, og så ser nu ud som om, at ”noget” er blevet fikset. Men fordi det er en enkeltsag, så er intet reelt fikset. ”Kunden” er blevet brugt til at drukne ”kunderne”. Nye navne, nye logoer og nye markedsføringsstrategier. Samme dyr. Ny udklædning.

De grimme sider
I et magtsygt, sort og hvidt funderet tankesæt, er alt rimelig simpelt. Den grundlæggende præmis er et verdensudsyn, der baseres på absolutter. Man vinder eller taber. Man er stærk eller svag. Man er dum eller klog. Den magtsyge føler at nuancerede tanker, er et tegn på manglende karakter og beslutningskraft. Ofte blive den magtsyge voldsomt utålmodig i sammenhænge, hvor andre ønsker at se nuancerne og mulighederne. Den magtsyge bruger sin magt aktivt til at ”kvæle” dem, der er nuancerede. Derfor lever de magtsyge ofte i en virkelighedsopfattelse, hvor de dagligt ser bevis for, at det de tænker og gør, er rigtigt. ”Det virker jo”.

Fordi der kun er én vinder, og utallige tabere i det magtsyge sind, er villigheden til at gøre alt for sejren, i deres egne øjne, en beundringsværdig kvalitet at besidde. Mennesker, den magtsyge kan få til at gøre hvad som helst, kan gå an. Mennesker der ovenikøbet villige til at gøre hvad som helst, for at sikre den magtfulde magtsyge sejren, er inde i varmen. Indtil de ikke er det mere.

Reglerne baserer sig helt simpelt på sproglige forudsætninger som: ”Den kloge narrer den mindre kloge”, ”hvis ikke vi gør det, er der nogle andre, der gør det” og ”målet helliger midlet”. Det siger sig selv, at magten ofte centreres om de mennesker, som er bygget af en række personlighedstræk, der udspringer af den sort og hvide tankegangs simple absolutter.

Der findes noget langt mere effektivt
Verden er ikke sort og hvid. Det betyder også at det sorte og hvide tankesæt, i en vis graduering, godt kan fungere, uden det krydser grænsen for magtsyge. Men sort og hvidt tankesættet er ikke det mest effektive.

Hvad var den reelle revolution ved smartphonen? Det sort og hvide tankesæt ville mene noget i retning af: ”Telefon, browser og iPod samlet i én enhed.” Det er sandt, det var bestemt en del af revolutionen. Men der skete alt muligt affødt af dette. Musikindustrien blev påvirket. Vores livstil blev påvirket. Teleselskaberne blev påvirket. Kameraindustrien blev påvirket, og sådan kunne vi blive ved.

Det den magtsyge ofte mangler, er den empatiske evne til at beskæftige sig med hvordan ”vores” idé, produkt, ydelse eller adfærd påvirker andre – hele vejen rundt. Det sort og hvide tankesæt er ofte kortsigtet, ikke nødvendigvist uintelligent.

Det sort og hvide tankesæt alene gør ikke et menneske magtsygt, både symptom 2 og 3 af 3 skal også i spil: Arrogance og narcissisme. Men kortsigtet tankegang og absolutter er ofte et afgørende bevis for magtsygen.

In business, i omgangen med hinanden (mennesker), i venskaber, i kærlighedsforhold og i forælder/barn relationer, er den mest effektive tilgang nuancer. At lytte og tale. At mærke og tænke. At elske og trække sig. At nyde og at give. At træde tæt på og tåle afstanden. At give og tage plads.

Sammensuriummet af dette er opmærksomhed. At se sine kunder, sine medarbejdere, sine venner, sine børn, sin elskede og sine borgere tydeligt. Magtsygen kvæler mennesker og nærer monsteret.

Med ønsket om din frihed.

Christian Campbell

Share Button

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Grundlæggende om magtsyge
Jeg tænker, det er rimelig åbenlyst at en blog-serie om magtsyge, hverken er feel-good eller ”easy-listening”? Den vil nok heller ikke ”pumpe dig op” og løfte din energi til nye højder. Den læner sig nok mere over i noget læring og konfrontation. Spørgsmålet er jo altid ”bare”: ”Er uvidenhed virkelig lyksalighed, eller skader det, vi ikke ved os i virkeligheden i udsøgt grad?” Skal vi underholdes eller uddannes?

Det mest skræmmende ved magtsygen er nok, at man ikke lige kan se hvem, der er smittet via overfladiske tjeklister. Den magtsyge har ikke særligt tætsiddende øjne eller en sort streg i panden. Den magtsyge er et menneske, der ligner et menneske – ganske som dig. Helt og aldeles ligesom dig. Vi er altså alle i samme båd, med det her!

Magtsyge ses i alle sammenhænge, fra den lille familie på 3 til de helt store politiske linjer.

Vi konfronteres dagligt med hvidvasknings-, skatte- og kommunale skandaler og tænker på finurlig vis stadig: ”ja ja, der er nok noget galt med dig”, når et medmenneske åbner munden og fortæller historier om magtsygens håndgribelige konsekvenser. Vi ønsker simpelthen ikke at skulle sluge virkeligheds-bidder, der er større end behageligt. De fleste af os fortrækker (selvfølgelig), at livet kan glide ned som en flydende, lunken og overskuelig masse. Derfor er det ”bare” langt nemmere at se på hinanden som enkeltstående og konspirerende tosser, fremfor at skulle konfronteres med, at det tossede rent faktisk foregår. Dette på langt større skala, end hvad det enkelte individ kan præstere at fantasere og konspirere sig frem til.

Det her indlæg – det første af i alt fire – ser på diagnosen magtsyg og nogle af de helt grundlæggende symptomer. De tre næste indlæg går ”mere til stålet”, og kommer med helt konkrete og virkelighedsnære eksempler på, hvordan magtsygen ser ud, udøves og vel-trives rigtig, rigtig mange steder i vores samfund og liv.

Lad os komme igang
Vi mennesker er grundlæggende dårlige til at se og gennemskue bedrag. Vi tror ofte, at vi er helt vildt gode til at gennemskue bedraget, og vi provokeres voldsomt af at blive konfronteret med følgende faktum: Vi stinker til det (også dig). En af magtsygens følgesvende er løgn og det nævnte bedrag, og dette er af helt afgørende vigtighed. Den magtsyge er ofte verdensmester i at gennemskue andre menneskers behov, og give os lige præcis det, vi gerne vil have. Derved at få os til at overgives os til deres ideologier og idéer. Ofte er prisen herfor langt højere, end det den magtsyge tilbyder som “betaling”.

Den magtsyge ligner altså, pga. deres evne til at give os det vi gerne vil have, ofte os selv på skræmmende vis. Det er lige præcis derfor, at den magtsyge ofte kan gå i årtier og udvise symptomerne, uden at blive ”diagnosticeret”.

Diagnosen: Magtsyg.
Som gældende ved enhver anden farlig sygdom korrumperes patienten af magtsygen. Den både dulmer og ændrer vores sansers funktionsniveauer. Den forstyrrer vores generelle tilstand, og den påvirker vores dømmekraft negativt. Den trækker vores opmærksomhed indad mod lindring af sygdommens symptomer, og det farver i den grad vores adfærd overfor andre. Men magtsyge er ikke en somatisk sygdom, det er en psykologisk sygdom. Den er altså ikke fysisk som influenza, men læner sig mere opad psykiske sygdomme. I virkeligheden mere opad personlighedsforstyrrelser.

Magtsyge er også i familie med misbrug. Både fordi den magtsyge notorisk misbruger sin magt, men også fordi den magtsyge står i et afhængighedsforhold til “det at have magt”. Det får den afhængige til at misbruge magten i sig selv. Til at misbruge andre mennesker – for at manifestere sin magt og derved få det næste ønskede magt-fix. Den magtsyges psykologiske udsyn ændres eskalerende i sygdommens perverterede retning, som direkte konsekvens af hvad magten gør ved ham/hende. Det kan siges sådan, at den magtsyge ikke kan rumme magten.

Den magtsyge kan f.eks. have en oplevelse af at være alvidende, fordi personen i en længere periode har kunne udøve sin magt ved at fjerne, kritisere og nedgøre de klartseende mennesker, “man” omgives af i hverdagen. Mennesker, der på en eller anden måde har udfordret den magtsyges udsyn, eller har påpeget at den magtsyge rent faktisk er invaderet af en ”frygtelig virus”. En ”virus” der agerer nedbrydende på alle de ”celler” i kroppen, der normalt evner at se verdenen, som den er – fremfor at understøtte det udsyn sygdommen advokerer for.

En del af den magtsyges udfordring er, at han/hun har bidende svært ved at indse, at han/hun er syg. Det er ofte en lang smertelig, krævende og konfronterende behandling, som en helbredelse kræver. Derfor er det ofte en udfordring at komme sig. Magtsyge i sin fremskredne form, er ofte autoimmun.

3 klassiske symptomer på magtsyge
Magtsyge er en kompliceret sygdom, som har mange facetter og mange ansigter. Men de 3 følgende symptomer viser sig stort set altid i den magtsyge. Om den magtsyge f.eks. er højt intelligent eller ej, det vil selvfølgelig farve billedet, og hvordan symptomerne viser sig. ”Kommunikerende” kan f.eks. både betyde god til at kommunikere, men kan også betyde at personen blot taler uafbrudt.

Symptom nr. 1 af 3: Sort eller hvidt
Den magtsyge har altid (mindst) to sider. Den side vi ser, når den magtsyge får sit magt-fix og derfor er ”tilfreds”. Ofte charmerende, interesseret, nærværende, kommunikerende og rummelig. Og den anden side når den magtsyge er grebet af sine magt-abstinenser, og derfor er grænseoverskridende, dominerende, intrigant, ekskluderende og hensynsløs. Folk der ikke er magtsyge har selvfølgelig også nogle af disse træk, men hos den magtsyge er skiftet mellem de to sider papirtynd. Klik, klik – fra hvidt til sort på et splitsekund – og tilbage igen når du endelig makker ret. De fleste almindelige mennesker bliver manipuleret herved, ganske enkelt fordi vi ikke kan nå at omstille os ligeså hurtigt, som den magtsyge evner.

Eksempler
Lederen, der på få sekunder skifter mellem hård kritik og anerkendelse.
Forælderen, der på få sekunder går fra skæld ud til omsorg.
Sælgeren, der på få sekunder går fra tilbydende til kritiserende.

Symptom nr. 2 af 3: Arrogance
Arrogance er en lidt ”finurlig” størrelse. Ofte bruges begrebet som et mod-angreb, når andre har en attitude, vi ikke bryder os om. Men arrogance er i bund og grund en psykologisk indstilling, som til tider kan udtrykke sig ved en højrøvet adfærd. Men arrogance kan udtrykke sig på så utroligt mange andre måder også.

Helt grundlæggende er arrogance en psykologisk tilstand, hvor vi hæver os over egne kompetencer. Til tider kan det være relevant at hæve sig over andre mennesker. Lad os sige du indgår i en sammenhæng hvor én eller flere personer omkring dig, af guderne skal vide hvilke årsager, forsøger at ”trække dig ned” og holde dig nede. Her er det relevant at hæve sig over disse mennesker, få dem skubbet fra dig og få stoppet deres angreb.

Det kan også være relevant at sætte dig under andre mennesker. Et eksempel kunne være en situation, hvor en anden besidder en vigtig viden og /eller kunnen, som du gerne vil lære at beherske. At sætte sig i et lærer/elevforhold er relevant, for at læringen bliver så effektiv som muligt. Læreren er autoriteten. Eleven er den ”underdanige”. Dette forhold kan for en periode være frugtbart.

Men, når vi psykologisk hæver os over eget kompetenceniveau – fagligt som personligt – opstår der en ekskluderende tilstand, som er giftig, når den opstår i et menneske, som besidder en eller anden form for magt over andre menneskers liv. Et menneske der uvidende, overfladisk og ureflekteret vurderer sig bedre end andre, og bedre end det reelt er, så kan vi kalde dette menneske arrogant. Dette kan udtrykke sig på utallige måder.

Eksempler
Den personligt dysfunktionelle sagsbehandler, der bilder sig selv ind, at de hjælper andre, imens de reelt skader andre.
Politibetjenten der tror, at ordene der kommer ud af dennes mund, er loven.
Terapeuten, der reelt tror at vide, hvordan andre bør leve deres liv.

Symptom nr. 3 af 3: Narcissisme
I tidsånden lever der en kliché om, at troen på sig selv har nærmest magisk indvirkning på omgivelserne. Det kan derfor virke en smule kontroversielt at udfordre dette, ikke desto mindre og lige præcis derfor, er det yderst relevant at sparke lidt til denne overtro.

”At tro på” er forbeholdt de højere magter. Ikke dig og mig. Kan vi via vores adfærd vise os selv, at ”man” kan have tillid til vores evner og kompetencer, så er det helt fint. Blander vi det med modet til også at evaluere de situationer, hvor vores evner ikke slår til (anti-arrogance), så vil jeg påstå, vi er psykologisk sunde mennesker.

Om du eller jeg ”tror på os selv” eller ej, så står solen stadig op i morgen. Om vi lykkes eller fejler, om vi er lykkelig eller ulykkelig, så gør det grundlæggende ingen forskel for andre end os selv – og vores børn hvis vi har ”sådan nogle”.

Den magtsyge har en tendens til at forelske sig i sig selv, og derfor overfortolke egen vigtighed. Den magtsyge tror at troen på sig selv ”rykker ved universet”, og overser herved hvor vigtige dyder som flid og selvrefleksion er. Den magtsyge arbejder på selvtroen, mere end han/hun arbejder på at øge den tillid, andre har til dem. Den magtsyge fokuserer på egen succes, og finder det svært at forstå, at andres succes er lig med deres succes. Evnen til at skrabe penge til sig, forfører ofte den magtsyge til at tro, at han eller hun er rigtigt på den i sin svulmende selv-tro.

Det narcissistiske symptom bringer den magtsyge tilbage til fordoms tid, hvor mennesket helt alvorligt troede på, at jorden var centrum i universet. Dette psykologisk baseret på, at det jo er på jorden JEG/VI bor, så derfor må jorden naturligvis være universets centrum. En relativt umoden tankegang. Har data senere vist os!

Eksempler
X-faktor deltageren der mener at skulle udtages til live-shows, fordi han/hun drømmer om at blive berømt.
Mennesker der mener, at fordi de har en mening om politik, at så ved de noget om politik.
Folk der shopper, fordi de så fortæller sig selv, at pengene begynder at flyde ind med positivt fortegn. Tesen er: ”At bruge penge tiltrækker penge”.

Konklusion
Både du og jeg bærer lidt af disse 3 symptomer i os, men den magtsyge bærer alle 3 i fuldt flor.

Som den opmærksomme læser allerede ser, så kendetegnes den magtsyge også ved, at disse 3 symptomer står i forlængelse af eller ovenpå hinanden. Det sort/hvide tankesæt farver arrogancen. Narcissismen farver det sort/hvide tankesæt og så frem deles.

I de næste 3 indlæg vil jeg konkretisere hvordan disse symptomer udspiller sig i livet, ”in business” og i politik. I alt fra den lille familie på 3 til de større og meget indflydelsesrige lag i vores samfund.

Den magtsyge er blevet givet, eller har taget magt over andre. Magt er fuldstændig i orden. Jeg vil påstå den er nødvendig. Men magtsyge – nej tak.

Med ønsket om din frihed.

Christian Campbell

Share Button

Vi lever i en ”X-faktortid”. En tid hvor den, sagt lidt unuanceret, der kan underholde og performe her og nu er vinderen, der ”tager det hele”. Det handler om at være karismatisk, veltalende og betagende, mere end det handler om integritet, kompetencer og indsigt.

Under karismatisk, veltalende og betagende kan forefindes hvad som helst, hvorimod integritet i sin natur kun peger i én retning.

  • Hvad har det med business at gøre?
  • Og hvorfor er det her afgørende for dig?

Det redegør jeg for her.

De ”gode” gamle dage

I ”gamle dage” talte de gejstlige Latin. Et sprog som 90% af tilhørerne ikke forstod et pip af. De gejstlige var ikke kun de uforståelige åndelige frontløbere, de var også en ufravigelig del af magteliten. Men alt det her handlede reelt hverken om Gud, Konge eller fædreland – det handlede om menneskets psykologiske natur. En natur som i dag, lige her og nu, også styrer enhver virksomheds livsgrundlag.

Realiteterne, dem som du og jeg lever af

Uanset hvilken branche du er i. Uanset hvem dine kunder er. Uanset om du arbejder for det private eller det offentlige – så er fundamentet for succes transaktioner. Du tilbyder dit marked et eller andet, som markedet gerne vil betale for, og derfor udløser en transaktion – en udveksling. Udvekslinger og transaktioner drives af menneskets psykologi, som derfor er en afgørende og gennemgribende faktor, når vi søger at fastholde og øge vores resultater.

De gejstlige kunne kun slippe afsted med deres løgn og Latin, fordi ”kunderne” tillod det. Og grunden til at kunderne tillod det, var deres menneskelige naturlige psykologi. Grunden til at ”X-faktor” personligheden/virksomheden i dag kan slippe afsted med sin løgn og Latin (for nu) er, at kundernes menneskelige psykologi tillader det. Men ganske som de gejstlige mistede deres fodfæste på magtens tinder (Indflydelse), vil den samme bevægelse ramme nutidens og fremtidens tendenser.

Tendenser der er døende

Tendenser dør, når alle følger dem. Så simpelt kan det siges. Når noget er blevet en trend, er værdien allerede nedadgående. Værdien er størst, imens trenden endnu ikke er en trend. Når alle gør det samme, begynder kurven for indsats at gå op, og kurven for resultaterne heraf går ned. Når alle i bund og grund sælger den samme smartphone, bliver det sværere at tjene penge på salget.

Det er menneskets grundlæggende psykologiske natur, der ligger til grund herfor.

Ofte går vi som virksomheder i ”Q1 panik” (Eller 2, 3 og 4). Der skal skabes resultater nu, og vi skruer på nogle dynamikker, der kan sikre resultater her og nu. Men det er lappeløsninger, der bygger på løgn og latin – altså en reelt uforståelig retorik og en selvfortælling, der fremstiller os selv på usandt grundlag. Dette bekræftes ofte hvis vi analyserer på dem, som vi lever af at udveksle transaktioner med, deres adfærd i forhold til os.

What to do

Fordi menneskets grundlæggende psykologi er som den er, og farver alle transaktioner vi indgår i, er det mest effektive in business hele tiden at skabe små-trends. Ride på dem, indtil resten af vores marked følger med. Imens vi høster frugterne af vores små-trends-indsats, er vi allerede i gang med at skabe den næste trend.

Jeg ved godt, at dette for nogle lyder som Latin, men det er stadig sandt.

At skabe små-trends betyder ikke, at vi skal revolutionere hele virksomheden én gang om året. Dette er reelt ”kun” nødvendigt, når vi ikke har reageret i tide. I 9 ud af 10 tilfælde, hos mine kunder, samskaber vi signifikante kortsigtede resultater. Dette ved at skabe nye trends i måden produktet(erne) præsenteres på, ud imod kunderne. Måden vi møder kunderne på. Måder som andre i branchen ikke kan nå at kopiere. Imens bygger vi 2 – 3 andre trends, som cementerer usædvanlige resultater på den lidt længere bane.

Konklusion

Så løgn og Latin er løgnen vi fortæller os selv, der skaber en, for vores kunder, uforståelig retorik og kommunikation.

Det er løgnen Nokia fortalte sig selv, da de erklærede at kunderne: ”Elsker vores menuer” og at ”IPhone’en er blot en forbigående gemik”. Det var måske pakket ind i karisma, betagelsen af fordoms succes og en veltalende CEO? Alligevel blev denne løgn til ”latin’en”, som i kundernes øre lød noget i retning af: ”Nokias idéer er vigtigere end dine ønsker, og du er lidt fat-svag, hvis ikke du er enig med os”. Denne retorik giver ikke mening, når du beder mig om at indgå i transaktioner med ”dig”. Transaktioner, det kan du godt glemme. Du er ude af integritet når du postulerer, at Nokia is connecting people. Du har hovedet begravet i dine egne forestillinger.

Dette måtte Nokia sande på den konsekvente måde.

Hverdag ser jeg virksomheder, som ikke selv ser, at de er på en nedagående kurve. Hverdag ser jeg den umådelige værdi i, at vi som virksomheder udfordrer vores egen løgn og latin.

Christian Campbell

Share Button